Henrik Ibsens skrifter: Rosmersholm - KBK Collin 262, 4°, III.2

Du er her:

Forsiden
Skuespill
Rosmersholm
KBK Collin 262, 4°, III.2

Rosmersholm

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

legg: 1, blad: [1]r

Rosmersholm.

Faksimile

legg: 1, blad: [2]r

Rosmersholm.

Skuespil i fire akter

af Henrik Ibsen.

1886.

Faksimile

legg: 1, blad: [2]v

Personerne:

Johannes Rosmer, ejer af Rosmers-
holm, forhenværende sogneprest.

Rebekka West, i huset hos Rosmer.

Rektor Kroll, Rosmers svoger.

Ulrik Brendel.

Peder Mortensgård.

Madam Helseth, husholderske på
Rosmersholm.

Handlingen foregår på Rosmers-
holm, en gammel herregård i omegnen
af en liden fjordby i det vestlige Nor-
ge.

Faksimile

legg: 2, blad: [1]r

Føste akt.

(Dagligstuen på Rosmersholm; rum-
melig, gam̅eldags og hyggelig. Foran på
væggen til højre en kakkelovn pyntet med
friske birkegrene og markblomster. Længe-
re tilbage en dør. På bagvæggen fløjdør til
forstuen. På væggen til venstre et vindu
og foran dette en opsats med blomster og
planter. Ved ovnen et bord med sofa og
lænestole. Rundt om på væggene hænger
ældre og nyere portrætter af prester, office-
rer og embedsmænd i uniform. Vinduet står
åbent. Ligeså forstuedøren og den ydre hus-
dør. Udenfor sés store gamle trær i en allé,
som fører til gården. Som̅eraften. Solen
er nede.)

( { <...> }Rebekka West sidder i en lænestol ved
vinduet og hækler på et stort hvidt uldsjal,
som næsten er færdigt. Af og til kikker hun
spejdende ud mellem blomsterne. Lidt ef-
ter kommer madam Helseth ind fra højre.)

Faksimile

legg: 2, blad: [1]v

Madam Helseth

Det er vel bedst, jeg begynder så småt
at dække kveldsborde{f}t, frøken?

Rebekka West

Ja, gør De det. Pastoren må vel snart
komme.

Madam Helseth

Trækker det ikke svært, dér frøkenen
sidder?

Rebekka

Jo, lidt. Vil De kanske lukke.

(Madam Helseth går hen og lukker for-
stuedøren; derefter går hun til vinduet.)

Madam Helseth

,
(vil lukke, ser ud.)

Men er det ikke pastoren, som går der bor-
te?

Rebekka

(hurtigt.)

Hvor? (rejser sig.) Jo, det er ham. (bag for-
hænget.) Gå til side. Lad ham ikke få øje
på os.

Madam Helseth

(inde på gulvet.)

Nej tænk, frøken, – han begynder at gå
møllevejen igen.

Rebekka

Faksimile

legg: 2, blad: [2]r

Han gik møllevejen i forgårs også. (kik-
ker mellem forhænget og vinduskarmen .) Men
nu skal vi se –

Madam Helseth

Våger han sig over kloppen?

Rebekka

Det er det, jeg vil se. (lidt efter.) Nej. Han
vender om. Går ovenom idag også. (går fra
vinduet.) Lang omvej.

Madam Helseth

Herre gud , ja. Det må vel falde tungt for
pastoren at træ’ over den kloppen. Dér , hvor
sligt noget er sked , dér –

Rebekka

(lægger hækletøjet sammen.)

De hænger længe ved sine døde her på Ros-
mersholm.

Madam Helseth

Jeg tror nu det, jeg, frøken, at det er de dø-
de, som hænger så længe ved Rosmersholm.

Rebekka

(ser på hende.)

De døde?

Madam Helseth

Ja, det er næsten at sige, som om de ikke
kunde komme sig helt bort ifra dem, som sid-
der igen.

Faksimile

legg: 2, blad: [2]v

Rebekka

Hvorledes falder De på det?

Madam Helseth

Jo, for ellers kom vel ikke denne her hvide
hesten, ved jeg.

Rebekka

Ja, hvad er det egentlig for noget, dette med
den hvide hesten, madam Helseth?

Madam Helseth

Å, det er ikke værdt at snakke om det. Sligt
noget tror nu ikke De på heller.

Rebekka

Tror da De på det?

Madam Helseth

(går hen og lukker vinduet.)

Å , jeg vil ikke være til nar for frøkenen. (ser
ud.) Nej – men er ikke pastoren der borte på
møllevejen nu igen –?

Rebekka

(ser udad.)

Den mand dér ? (går til vinduet.) Det er jo
rektoren! <...>

Madam Helseth

Ja, rigtig er det rektoren.

Rebekka

Nej, det var da morsomt ! For De skal se, han
agter sig hid til os.

Faksimile

legg: 3, blad: [1]r

Madam Helseth

Han går såmen rakt over kloppen, han.
Og det endda hun var hans kødelige søster.
– Nå så går jeg ind og dækker kveldsbordet
da, frøken.

(Hun går ud til højre.)

(Rebekka står en stund ved vinduet; så
hilser hun, smiler og nikker ud.)

(Det begynder at mørkne .)

Rebekka

(går hen og taler ud gennem døren til højre.)

Å, snille madam Helseth, De sørger vel
for lidt extra godt på bordet. De ved nok
hvad rektoren liker bedst.

Madam Helseth

(udenfor.)

Ja vel frøken. Skal så gøre.

Rebekka

( ådbner døren til forstuen.)

Nå endelig en gang –! Hjertelig velkom-
men, kære rektor!

Rektor Kroll

{i}(i forstuen, sætter sin stok fra sig.)

Tak. Jeg kommer altså ikke til ulejlig-
hed?

Rebekka

De? Fy skamme Dem –!

Faksimile

legg: 3, blad: [1]v

Kroll

.
(kommer ind.)

Altid elskværdig. (ser sig om.) Er Ros-
mer kanske oppe på sit værelse?

Rebekka

Nej, han er ude og går. Han er ble’t lidt
længere, end han plejer. Men nu kom-
mer han visst på øjeblikket. (viser mod
sofaen.) Vær så god at ta’ plads så længe.

Kroll

(lægger hatten fra sig.)

Mange tak. (sætter sig og ser sig om.) Nej,
hvor De har fåt den gamle stuen pyntelig
og pén. Blomster både højt og lavt.

Rebekka

Rosmer holder så svært af at ha’ friske
levende blomster omkring sig.

Kroll

Det gør nok De også, tror jeg.

Rebekka

Ja. Jeg synes, de bedøver så dejligt. Før
måtte vi jo nægte os den fornøjelse.

Kroll

(nikker tungt.)

Stakkers Beate tålte ikke duften.

Rebekka

Ikke farverne heller. Hun blev så rent

Faksimile

legg: 3, blad: [2]r

fortumlet –

Kroll

Jeg husker det nok. (i lettere tone.) Nå,
hvorledes går det så her ude?

Rebekka

Jo, her går al ting sin stille, jævne gang.
Den ene dag som den anden. – Og inde hos
Dem? Deres kone –? hustru –?

Kroll

Å , kære frøken West, lad os ikke tale om
mit. I en familje er der altid et eller andet,
som kommer på tvers. Især i slige tider,
som de, vi lever i nu.

Rebekka

(lidt efter; sætter sig i en lænestol ved
sofaen.)

Hvorfor har De ikke set ud til os en ene-
ste ˹gang˺ i hele skoleferierne?

Kroll

Nå, man bør da ikke sådan rende folk
på dørene –

Rebekka

Dersom De vidste, hvor vi har savnet
Dem –

Kroll

– og så desuden har jeg jo været bort-
rejst –

Faksimile

legg: 3, blad: [2]v

Rebekka

Ja, de par ugers tid. De har jo været om-
kring på folkemøder?

Kroll

(nikker.)

Og hvad siger De så til det? Havde De tænkt,
at jeg på mine gamle dage skulde ble’t politisk
agitator? Hvad?

Rebekka

(smiler.)

Lidt har De nu altid agiteret, rektor Kroll.

Kroll

Nå ja, sådan for min private fornøjelse. Men
herefterdags skal det sandelig bli’ alvor af. –
Læser De nogensinde disse radikale bladene?

Rebekka

Ja, kære rektor, jeg vil ikke nægte for at –

Kroll

Kære frøken West, der er ikke noget at sige på
det. Ikke for Deres vedkommende.

Rebekka

Nej, det synes jeg også. Jeg må da følge med.
Vide besked –

Kroll

Nå, under alle omstændigheder forlanger jeg
jo ikke af Dem, som fruentimmer, at De skal
ta’ afgjort parti i den borgertvist, – borgerkrig

Faksimile

legg: 4, blad: [1]r

kunde jeg gerne sige, som raser her. – Men De
har altså læst, hvorledes disse herrer af «fol-
ket» har behaget at overfuse mig? Hvilke in-
fame grovheder de har trod at turde tillade
sig?

Rebekka

Ja, men jeg synes, De har bidt ganske fyn-
digt fra Dem.

Kroll

Det har jeg. Det tør jeg selv sige. For nu
har jeg fåt blod på tand. Og de skal få føle
at jeg ikke er den mand, som godvillig lægger
ryggen til rette –. (afbryder.) Nej, men hør
nu, – lad os ikke komme ind på dette sørge-
lige og oprivende emne iaften.

Rebekka

Nej, lad os ikke det, kære rektor.

Kroll

Sig mig heller, hvorledes De egentlig tri-
ves her på Rosmersholm nu, efter at De er
blet alene? Efter at vor stakkers Beate –?

Rebekka

Jo tak; jeg trives nok så godt her. En stor
tomhed er der jo efter hende i mange må-
der. Og savn og sorg også, – naturligvis. Men
ellers så –

Krolle

Faksimile

legg: 4, blad: [1]v

Tænker De at bli’ her? Sådan stadigt,
mener jeg.

Rebekka

Å kære rektor, jeg tænker såm{æ}en hver-
ken det ene eller det andet. Jeg er jo rigtig-
nok ble’t så husvant nu, at jeg næsten sy-
nes jeg hører til her, jeg også.

Kroll

Ja De. Det skulde jeg da vel mene.

Rebekka

Og så længe herr Rosmer finder at jeg
kan være til nogen hygge og nytte for ham,
– ja, så blir jeg her vel sagtens, kan jeg
tro.

Kroll

(ser bevæget på hende.)

Ved De hvad, – der er noget stort i dette,
for en kvinde, således at la’ hele sin ung-
dom gå hen under opofrelser for andre.

Rebekka

Å, hvad havde jeg ellers havt at leve for?

Kroll

Først gik De her i dette evindelige stræv
med Deres lamme, urimelige plejefar –

Rebekka

De må ikke tro doktor West var så u-
rimelig der oppe i Finmarken. Det var de

Faksimile

legg: 4, blad: [2]r

forfærdelige sjøre{ser,}jser, som knækked ham.
Men da vi så var flyttet her ned, – ja, da
kom der jo et par svære år inden han fik
stridt ud.

Kroll

Blev de ikke endda sværere for Dem, de
år, som kom bagefter?

Rebekka

Nej, hvor kan De da tale så! Jeg, som holdt
så inderlig af Beate –. Og så sørgeligt, som
hun, stakker, trængte til pleje og skånsom
omgang.

Kroll

Tak og pris skal De ha’ fordi De mindes
hende med overbærenhed.

Rebekka

,
(flytter sig lidt nærmere.)

Kære rektor, De siger dette så vakkert og
hjerteligt, så jeg er viss på der ikke ligger
nogen misstemning under.

Kroll

Misstemning? Hvad mener De med det?

Rebekka

Nå, det vilde jo slet ikke være så under-
ligt om De følte det som noget pinsomt at se
mig fremmede menneske gå og skalte og valte
her på Rosmersholm.

Faksimile

legg: 4, blad: [2]v

Kroll

Nej men hvor i al verden –!

Rebekka

Men det gør De altså ikke. (rækker ham hån-
den.) Tak, kære rektor! Tak, tak for det.

Kroll

Men hvor i al verden har De kunnet falde
på en sådan tanke?

Rebekka

Jeg begyndte at bli’ lidt ræd, siden De kom
så sjelden ud til os.

Kroll

Da har De sandelig været artig på vild-
spor, frøken West. Og desuden, – her er jo in-
gen ting forandret i selve sagen. Det var jo
Dem, – og Dem alene, – som stod for styret her
allerede i stakkers Beates sidste ulykkelige
levetid.

Rebekka

Det var nu mere som et slags regentskab
i husfruens navn.

Kroll

Hvorom alting er –. Ved De hvad, frøken
West, – jeg for min del skulde sandelig ikke
ha’ noget imod om De –. Men det går vel ik-
ke an at sige sligt noget.

Rebekka

Faksimile

legg: 5, blad: [1]r

Hvilket, mener De?

Kroll

Om Det to<...> det kunde føje sig så at De tog
den tomme plads –

Rebekka

Jeg har den plads jeg ønsker, herr rektor.

Kroll

I gavnet, ja; men ikke i –

Rebekka

(afbryder ham alvorligt.)

Skam Dem dog, rektor Kroll. Hvor kan
De sidde og spase om sådant?

Kroll

Å ja, vor gode Johannes Rosmer synes sag-
tens, han har fåt mere end nok af ægtestanden.
Men alligevel –

Rebekka

Ved De hvad, – jeg må næsten le af Dem.

Kroll

Alligevel –. Sig mig en gang , frøken West –.
Hvis det er tilladt at spøge –. Hvor gammel
er De egentlig?

Rebekka

Med skam at melde så har jeg såmen fyldt
de ni og tyve, her˹r˺ rektor. Jeg går nu i det tre-
divte.

Kroll

Faksimile

legg: 5, blad: [1]v

Ja-ja. Og Rosmer, – hvor gammel er han?
Lad mig se. Han er fem år yngre end jeg.
Nå, han er altså godt og vel tre og firti.
Jeg synes, det vilde passe bra’.

Rebekka

(rejser sig.)

Ja-visst, ja-visst. Det vilde passe udmær-
ket. – Drikker De té med os i aften?

Kroll

Ja tak. Jeg havde tænkt at slå mig ned
her. For der er en sag, som jeg må tale med
vor gode ven om. – Og så, frøken West, – for
at De ikke skal komme på gale tanker i-
gen, så vil jeg se herud alt som tiest, – lige-
som i gamle dage.

Rebekka

Å ja, gør endelig det. (ryster hans hænder.)
Tak, tak! De er da rigtig inderlig snil alli-
gevel.

Kroll

(brummer lidt.)

Så? Det er såmen mere end jeg får høre
hjemme.

(Johannes Rosmer kommer ind gen-
nem døren til højre.)

Rebekka

Herr Rosmer, – kan De se, hvem der

Faksimile

legg: 5, blad: [2]r

sidder her ?

Johannes Rosmer

Madam Helseth fortalte det.

(Rektor Kroll har rejst sig.)

Rosmer

(mildt og dæmpet, trykker hans hænder.)

Velkommen til huset igen, kære Kroll.
(lægger hænderne på hans skuldre og ser
ham ind i øjnene.) Du kære gamle ven !
Det var nok det jeg vidste, at engang måt-
te det bli’ som før imellem os.

Kroll

Men snille menneske, – har du også væ-
ret inde på den forrykte indbildning at
der skulde være noget ivejen!

Rebekka

(til Rosmer.)

Ja tænk, – hvor dejligt at det bare var en
indbildning.

Rosmer

Var det virkelig det, Kroll? Men hvorfor
trak du dig da så rent tilbage fra os?

Kroll

(alvorlig og dæmpet.)

Fordi jeg ikke vilde gå her som et leven-
de minde om dine ulykkelige år – og om
hende, – som endte i møllefossen.

Faksimile

legg: 5, blad: [2]v

Rosmer

Det var jo vakkert tænkt af dig . Du er
jo altid så hensynsfuld. Men det var al-
deles unødvendigt at bli’ borte af den grund.
– Kom, du; lad os sætte os i sofaen. (de sæt-
ter sig.) Nej, det står sandelig ikke for mig
som nogen { <...> }pine at tænke på Beate. Vi ta-
ler daglig om hende. Hun hører endnu li-
gesom huset til, synes vi.

Kroll

Gør I virkelig det?

Rebekka

(tænder lampen.)

Ja, det gør vi da rigtignok.

Rosmer

Det er jo så lige til. Vi holdt jo begge to så
inderlig af hende. Og både Rebek– både frø-
ken West og jeg, vi véd med os selv at vi gjor-
de, hvad der stod i vor magt, for at den stak-
kers hjemsøgte. Vi har ingen ting at bebrej-
de os. – Derfor så synes jeg, der er noget mildt
og blødt i det at tænke på Beate nu.

Kroll

I kære prægtige mennesker! Fra nu af
kommer jeg ud til jer hver dag.

Rebekka

(sætter sig i en lænestol.)

Faksimile

legg: 6, blad: [1]r

Ja, lad os nu bare se at De holder ord.

Rosmer

(noget dvælende.)

Du, Kroll, – jeg skulde højlig ønsket at om-
gangen mellem os aldrig var ble’t afbrudt.
Du har jo været som en selvskreven rådgiver
for mig så længe vi har kendt hinanden. Li-
ge fra jeg blev student.

Kroll

Nå ja; og det sætter jeg overmåde stor pris
på. Er der kanske nu noget særligt –?

Rosmer

Der er mangt og meget, som jeg så gerne vil-
de tale uforbeholdent med dig om. Sådan
lige ud af hjertet.

Rebekka

Ja, ikke sandt, herr Rosmer? Jeg synes, det
måtte være så godt – mellem gamle venner –

Kroll

Å du kan såmen tro, jeg har endnu mere
at tale med dig om. For nu er jeg ble’t aktiv
politiker, som du nok ved .

Rosmer

Ja, du er jo det. Hvorledes gik det egentlig
til?

Kroll

Jeg måtte, du. Måtte, så nødig jeg end vil-

Faksimile

legg: 6, blad: [1]v

de. Det går umulig an nu længer at stå som
ørkesløs tilskuer. Nu, da de radikale så
sørgeligt er kommet til magten, – nu er det
på høj tid –. Derfor har jeg også fåt vor lil-
le vennekreds inde i byen til at slutte sig
engere sammen. Det er på høj tid, siger jeg!

Rebekka

(med et let smil.)

Ja, er det ikke egentlig nu temmelig sent?

Kroll

Unegtelig havde det været heldigst om vi
havde standset strømmen på et tidligere tids-
punkt. Men hvem kunde vel forudsé , hvad
der vilde komme? Jeg i alle fald ikke. (rej-
ser sig og går om på gulvet.) Jo, nu har jeg
rigtignok fåt øjnene op. For nu er oprørs-
ånden trængt ind i selve skolen.

Rosmer

I skolen? Dog vel ikke i din skole?

Kroll

Jo så sandelig er den det. I min egen sko-
le. Hvad synes du! Jeg er kommen under
vejr med at gutterne i øverste klasse, – det
vil da sige en del af gutterne, – de har nu i
over et halvt år havt en hemmelig forening
og der holder de Mortensgårds avis!

Rebekka

Faksimile

legg: 6, blad: [2]r

Å, «Blinkfyret».

Kroll

Ja, synes De ikke det er en sund åndsføde
for vordende embedsmænd? Men det trau-
{ <...> }rigste ved sagen er, at det er alle de bega-
vede gutter ik<...> i klassen, som har rottet
sig sammen og stiftet dette komplot imod
mig. Det er bare stymperne og eftersidder-
ne, som har holdt sig udenfor.

Rebekka

Går da dette Dem så nær til hjerte, rek-
tor?

Kroll

Om det gør! Således at se mig hæmmet og
modarbejdet i min livsgerning! (sagtere.)
Men jeg havde nær sagt, at det fik endda være
for hvad det var. Men nu kommer det aller
værste. (ser sig om.) Her er vel ingen, som lyt-
ter ved dørene?

Rebekka

Å aldeles ikke.

Kroll

Så skal I da vide at tvedragten og oprøret
er trængt ind i mit eget hus. I mit eget ro-
lige hjem. Har forstyrret familjelivets fred
for mig.

Rosmer

Faksimile

legg: 6, blad: [2]v

(rejser sig.)

Hvad siger du! Hjemme hos dig –?

Rebekka

(går hen til rektoren.)

Men kære, hvad er der da hændt?

Kroll

Vil De tænke Dem til, at mine egne børn –.
Kort og godt, – det er Laurits, som er formand
for skolekomplottet. Og Hilda har broderet
en rød mappe til at gemme «Blinkfyret» i.

Rosmer

Det havde jeg da aldrig drømt om, – at hos
dig, – i dit hus –

Kroll

Nej, hvem kunde vel drømme om sligt? I
mit hu<...> hus, hvor der altid har hersket ly-
dighed og orden, – hvor der hidtil kun har
rådet en eneste samdrægtig vilje –

Rebekka

Hvorledes tar Deres kone ˹hustru˺ dette her?

Kroll

Ja se, det er nu det utroligste af alt sammen.
Hun, som alle sine dage – både i stort og i
småt – har delt mine meninger og billiget alle
mine anskuelser, hun er sandelig ikke fri for
at hælde over til børnenes side i mange styk-
ker. Og så gir hun mig skylden, for hvad der

Faksimile

legg: 7, blad: [1]r

er sket. Hun siger at jeg virker kuende på
de unge. Ret som om ikke det var nødvendigt
at –. Nå, således har jeg ufreden gående hjem-
me. Men jeg taler naturligvis så lidet om det,
som muligt. Sligt bør jo helst dysses ned. (dri-
ver opover gulvet.) Å ja, ja, ja.

(han stiller sig med hænderne på ryggen ved
vinduet og ser ud.)

Rebekka

(har nærmet sig Rosmer og siger sagte, hur-
tigt og ubemærket af rektoren.)

Gør det!

Rosmer

(ligeså.)

Ikke i aften.

Rebekka

(som før.)

Jo netop.

(hun går hen og steller med lampen.)

Kroll

(kommer fremover gulvet.)

Ja, min kære Rosmer, nu ved du altså, hvor-
ledes tidsånden har kastet sine skygger både
ind i mit husliv og over min embedsgerning.
Og denne fordærvelige, nedbrydende og opløsende
tidsånd skulde jeg ikke bekæmpe med alle de vå-
ben, jeg kan overkomme? Jo, du, det agter jeg

Faksimile

legg: 7, blad: [1]v

rigtignok at gøre. Og det både i skrift og i tale.

Rosmer

Har du nu også håb om at du kan udrette
noget på den måde?

Kroll

Jeg vil i alle fald aftjene min borgerlige stats-
borgerlige værnepligt. Og jeg mener, det er en-
hver fædrelandssindet og for den gode sag be-
kymret mands skyldighed at gøre det sam-
me. Ser du, – derfor er det nærmest at jeg er
kommet her ud til dig i aften.

Rosmer

Men kære, hvad mener du –? Hvad skal jeg –?

Kroll

Du skal hjælpe dine gamle venner. Gøre
som vi andre. Ta’ hånd i med så godt du
kan.

Rebekka

Men rektor Kroll, De kender jo herr Ros-
mers ulyst til sligt noget.

Kroll

Den ulyst får han se at overvinde nu. – Du
følger ikke nok med, Rosmer. Du sidder her
og murer dig inde med dine historiske sam-
linger. Gud bevares, – al respekt for stamtav-
ler og hvad dertil hører. Men tiden er ikke
for den slags sysler – desværre. Du gør dig

Faksimile

legg: 7, blad: [2]r

ingen forestilling om, hvorledes tilstanden
er ude omkring i landet. Der er vendt op og
ned på, snart sagt, hvert eneste begreb. Det
vil bli et kæmpearbejde at få alle de vildfa-
relser ryddet ud igen.

Rosmer

Det tror jeg også. Men det slags arbejde lig-
ger slet ikke for mig.

Rebekka

Og så tror jeg nok at herr Rosmer er kom-
met til at se på tingene i livet med åbnere
øjne end før.

Kroll

(studser.)

Åbnere?

Rebekka

Ja, eller friere da. Mere uhildet.

Kroll

Hvad skal dette her sige? Rosmer, – du
kunde dog vel aldrig være så svag at la’ dig
dåre af en slig tilfældighed, som den, at mas-
sehøvdingerne har vundet en midlertidig
sejr!

Rosmer

Kære, du ved jo, hvor liden forstand jeg har
på politik. Men jeg synes rigtignok at der i de
senere år er kommet ligesom noget mere selv-

Faksimile

legg: 7, blad: [2]v

stændighed ind i de enkeltes tænkning.

Kroll

Nå, – og det betragter du sådan uden videre
som et gode! For resten tar du nok betydelig
fejl, min ven. Forhør dig bare om, hvad det
er for meninger, som har kurs blandt radika-
lerne, både her ude og inde i byen. Det er ik-
ke en snus andet, end den visdom, som for-
kyndes i «Blinkfyret».

Rebekka

Ja, Mortensgård har stor magt over mange
her omkring.

Kroll

Ja, tænke sig til! En mand med en så til-
smudset fortid. Et menneske, som for usæde-
ligt forhold er dømt fra sin lærerbestilling –!
Slig en gir sig til at agere folkeleder! Og det
går! Det går virkelig! Nu vil han udvide
sit blad, hører jeg. Jeg ved fra sikker kilde
at han søger efter en habil medarbejder.

Rebekka

Det er underligt, at synes jeg, at ikke De og
Deres venner stiller noget op imod { <...> }ham.

Kroll

Det er netop det, vi vil gøre nu. Idag har vi
købt «Amtstidenden». Pengespørsmålet frem-
bød ingen vanskeligheder. Men – (vender sig

Faksimile

legg: 8, blad: [1]r

til Rosmer.) Ja, nu er jeg inde på mit eg-
entlige ærende til dig. Det er ledelsen, – den
journalistiske ledelse, som det kniber med,
ser du. – Sig mig, Rosmer, – skulde ikke du
for den gode sags skyld føle dig opfordret til
at overta’ den?

Rosmer

(næsten forskrækket.)

Jeg!

Rebekka

Nej, men hvor kan De da tænke Dem sligt!

Kroll

At du har skræk for folkemøderne og ikke vil
udsætte dig for den konfekt, som der vanker,
det er jo nok så rimeligt. Men en redaktørs me-
re tilbagetrukne virksomhed, eller, rettere
sagt –

Rosmer

Nej, nej, kære ven, dette her må du ikke be’
mig om.

Kroll

Jeg selv skulde så inderlig gerne forsøge mig
i den retning også. Men det vilde bli’ aldeles
uoverkommeligt for mig. Jeg er allerede i for-
vejen så bebyrdet med en utallighed af gøre-
mål –. Du derimod, som nu ikke længer tryk-
kes af nogen embedsgerning –. Vi andre vil na-

Faksimile

legg: 8, blad: [1]v

turligvis hjælpe dig så godt vi formår.

Rosmer

Jeg kan ikke, Kroll. Jeg duer ikke til det.

Kroll

Duer ikke? Det samme sa’ du, da din far
skaffed dig kaldet –

Rosmer

Jeg havde ret. Derfor gik jeg også min
vej.

Kroll

Å bli’ du bare lige så flink redaktør som du
var prest, så skal vi være fornøjet.

Rosmer

Kære Kroll, – nu siger jeg dig én gang for
alle, – jeg gør det ikke.

Kroll

Nå, så låner du os da vel dit navn i alle
fald.

Rosmer

Mit navn?

Kroll

Ja, allerede navnet Johannes Rosmer vil væ-
re en vinding for bladet. Vi andre går jo og
gælder for udprægede partimænd. Jeg selv skal
endog være udskreget som en arg fanatike{ <...> }r,
hører jeg. Derfor kan ikke vi regne på, under
eget navn, at skaffe bladet nogen synderlig

Faksimile

legg: 8, blad: [2]r

indgang hos de vildledte masser. Du der-
imod, – du har altid holdt dig udenfor stri-
den. Dit milde redelige sindelag, – dit fine
tænkesæt, – din uantastelige hæderlighed er
kendt og skattet af alle her omkring. Og så den
agtelse og respekt, som din tidligere prestelige
stilling omgir dig med. Og så endelig famil-
jenavnets ærværdighed, du!

Rosmer

Å familjenavnet –

Kroll

(peger mod portrætterne.)

Rosmerne til Rosmersholm, – prester og of-
ficerer. Højt betroede embedsmænd. Korrekte
hædersmænd alle sammen, – en æt, som nu
snart i et par hundrede år har siddet her som
den første i distriktet. (lægger hånden på hans
skulder.) Rosmer, – du skylder dig selv og din
slægts traditioner at være med og værne om alt
det, som hidtil har været godkendt i vort sam-
fund. (vender sig.) Ja, hvad siger De, frøken
West?

Rebekka

(med en let, stille latter.)

Kære rektor, – for mig er dette her så usige-
lig latterligt at høre på.

Kroll

Faksimile

legg: 8, blad: [2]v

Hvad for noget! Latterligt?

Rebekka

Ja, for nu vil jeg sige Dem rent ud –

Rosmer

,
(hurtigt.)

Nej, nej, – lad være! Ikke nu!

Kroll

(ser afvekslende på dem.)

Men hvad i al verden, kære venner –? (af-
bryder.) Hm!

(Madam Helseth kommer i døren til
højre.)

Madam Helseth

Der er en mand ude i køkkengangen. Han
si’er at han vil hilse på pastoren.

Rosmer

(lettet.)

Ah så. Ja, bed ham værs’god komme ind.

Madam Helseth

Her ind i stuen?

Rosmer

Ja vel.

Madam Helseth

Men han ser nok ikke slig ud, at en kan
slippe ham ind i stuen.

Rebekka

Hvorledes ser han da ud, madam Helseth?

Faksimile

legg: 9, blad: [1]r

Madam Helseth

Å det er nok ikke videre, det, frøken.

Rosmer

Sa’ han ikke, hvad han heder?

Madam Helseth

Jo, jeg synes han sa’ at han heder Hekman
eller noget sligt.

Rosmer

Jeg kender ingen af det navn.

Madam Helseth

Og så sa’ han at han hed Uldrik også.

Rosmer

(studser.)

Ulrik – Hetman ! Var det så?

Madam Helseth

Ja, Hetman var det.

Kroll

Det navn har jeg visst hørt før –

Rebekka

Det var jo det navn, som han brugte at skri-
ve under, han, denne underlige –

Rosmer

(til Kroll.)

Det er Ulrik Brendels forfatternavn, du.

Kroll

Den forlorne Ulrik Brendel. Ganske rigtig.

Rebekka

Faksimile

legg: 9, blad: [1]v

Så han er i live endnu.

Rosmer

Han rejste en gang
om med et teatersel-
skab, tro{r}de jeg.

Kroll

Det sidste, jeg hørte om ham, var at han
sad i arbejdsanstalten.

Rosmer

Bed ham komme ind, madam Helseth.

Madam Helseth

Jaja .

(hun går.)

Kroll

Vil du virkelig tåle det menneske i din
stue!

Rosmer

Å du ved jo at han var min lærer en tid.

Kroll

Ja, jeg ved at han gik her og propped dig ho-
det fuldt med oprørske meninger og at din far
så jog ham på porten med sin ridepidsk.

Rosmer

(lidt bittert.)

Far var major her hjemme i sit hus også.

Kroll

Tak du ham i hans grav for det, min kære
Rosmer. Nå!

(Madam Helseth åbner døren til højre
for Ulrik Brendel, går igen og luker efter ham.
Han er en ˹stadselig,˺ noget udtæret men rask og rørig skik-

Faksimile

legg: 9, blad: [2]r

kelse med gråt hår og skæg. For resten klædt
som en almindelig landstryger. Tyndslidt
frakke; dårligt skotøj; skjorte ses ikke. Gam-
˹le˺ sorte handsker påtrukne; en blød smudsig
hat sammenklappet under armen og en spad-
sérstok i hånden.)

Ulrik Brendel

(først usikker, går så raskt hen til rektoren
og byder hånden frem.)

God aften, Johannes!

Kroll

Undskyld –

Brendel

Havde du ventet, at du skulde få se mig igen?
Og det indenfor disse forhadte mure?

Kroll

Undskyld –. (peger.) Dér –

Brendel

(vender sig.)

Rigtig. Der har vi ham. Johannes, – min
gut, – du, hvem jeg har elsket mest –!

Rosmer

(rækker ham hånden.)

Min gamle lærer.

Brendel

Trods visse erindringer så vilde jeg dog ik-
ke passere Rosmersholm forbi uden at aflægge

Faksimile

legg: 9, blad: [2]v

en flygtig visit.

Rosmer

Her er De hjertelig velkommen nu. Vær sik-
ker på det.

Brendel

Ah, denne tiltrækkende dame –? (bukker.)
Fru provstinden naturligvis.

Rosmer

Frøken West.

Brendel

Formentlig en nær pårørende. Og hin ube-
kendte –? En embedsbroder, kan jeg se.

Rosmer

Rektor Kroll.

Brendel

Kroll? Kroll? Bi lidt. Har De studeret fi-
lologi i Deres unge dage?

Kroll

Ja selvfølgelig.

Brendel

Men Donnerwetter, så har jeg jo kendt dig!

Kroll

Undskyld –

Brendel

Var ikke du –

Kroll

Undskyld –

Faksimile

legg: 10, blad: [1]r

10.

Brendel

– en af hine dydens drabanter, som fik
mig udstødt af diskussionsforeningen?

Kroll

Det kan gerne være. Men jeg protesterer i-
mod ethvert nærmere bekendtskab.

Brendel

Nå-nå! Nach Belieben, herr doktor. Det kan
komme mig ud på et. Ulrik Brendel blir den
mand han er alligevel.

Rebekka

De agter Dem vel indover til byen, herr Bren-
del?

Brendel

Fru pastorinden har truffet det. Med visse
mellemrum er jeg nødt til at slå et slag for til-
værelsen. Jeg gør det ikke gerne; men – enfin –
den tvingende nødvendighed –

Rosmer

Å men kære herr Brendel, må da ikke jeg
få lov til at hjælpe Dem med noget? På en el-
ler anden måde, mener jeg –

Brendel

Ha, et sådant forslag! Kunde du ville ma-
kulere det bånd, som sammenknytter os? Al-
drig, Johannes, – aldrig!

Rosmer

Faksimile

legg: 10, blad: [1]v

Men hvad tænker De da at ta’ Dem til i by-
en? De kan tro, det vil ikke falde Dem så let –

Brendel

Lad mig om det, min gut. Tærningerne er ka-
stede. Således, som jeg her står for dig er jeg
ude på en omfattende rejse. Mere omfattende,
end alle mine tidligere strejftog tilsammen.
(til rektor Kroll.) Må Turde jeg spørge herr
professoren – unter uns –, findes der et nogen-
lunde anstændigt, respektabelt og rummeligt
forsamlingslokale i Deres agtede by?

Kroll

Det rummeligste er arbejderforeningens sal.

Brendel

Har herr docenten nogen kvalificeret ind-
flydelse i denne vistnok meget gavnlige for-
ening?

Kroll

Jeg har ikke noget med den at skaffe.

Rebekka

(til Brendel.)

De bør henvende Dem til Peder Mortensgård.

Brendel

Pardon, madame, – hvad er det for en idiot?

Rosmer

Hvorfor skal De nu just tro han er en i-
diot?

Faksimile

legg: 10, blad: [2]r

Brendel

Høre{s}r {d}je{t}g ikke fluks på navnet, at det bæres
af en plebejer?

Kroll

Det svar havde jeg ikke ventet.

Brendel

Men jeg vil overvinde mig. Der er ikke an-
det for. Når man, – således som jeg, – står på
et vendepunkt i sit liv –. Det er afgjort. Jeg
sætter mig i forbindelse med personen, – ind-
leder direkte underhandlinger –

Rosmer

Står De virkelig for alvor på et vendepunkt?

Brendel

Ved ikke min egen gut at hvor Ulrik Bren-
del står, der står han altid for alvor? – Jo, du,
nu vil jeg iføre mig et nyt menneske. Træ-
de ud af den ˹reserverte˺ fornemme tilbageholdenhed,
som jeg hidtil har iagttaget.

Rosmer

Hvorledes –?

Brendel

Jeg vil gribe ind i livet med en virksom
hånd. Træde frem. Træde op. Det er en
stormbevæget solhvervstid vi ånder i. –
Nu vil jeg lægge min skærv på frigørelsens
alter.

Faksimile

legg: 10, blad: [2]v

Kroll

Vil De også –?

Brendel

(til dem alle.)

Besidder almenheden her noget nøjere
kendskab til mine spredte skrifter?

Kroll

Nej, jeg må oprigtig tilstå at –

Rebekka

Jeg har læst adskilligt. For min plejefar
ejed dem.

Brendel

Skønne husfrue, – da har De spildt Deres
tid. Thi det er noget pøjt, skal jeg sige Dem.

Rebekka

Så?

Brendel

Hvad De har læst, ja. Mine betydningsfulde
værker kender hverken mand eller kvinde.
Ingen – uden jeg selv.

Rebekka

Hvorledes går det til?

Brendel

Fordi de ikke er skrevne.

Rosmer

Men kære herr Brendel –

Brendel

Faksimile

legg: 11, blad: [1]r

11.

Du ved , min Johannes, at jeg er et stykke
af en sybarit. En Feinschmecker. Har været
så alle mine dage. Jeg holder af at nyde i
ensomhed. Thi da nyder jeg dobbelt. Tifold
dobbelt. Ser du, – når gyldne drømme daled
ned over mig, – omtåged mig, – når nye, svim-
lende, vidtrækkende tanker fødtes i mig, – om-
vifted mig med bærende vinger, – da formed
jeg det ud i digt, i syner, i billeder. Sådan i
de store omrids, forstår du.

Rosmer

Ja, ja.

Brendel

Å, hvorledes jeg har nydt og svælget i mine
dage, du! Udformningens gådefulde salighed,
– sådan i de store omrids, som sagt, – bifaldet,
takken, berømmelsen, laurbærkronen, – alt har
jeg indkasseret med fulde, glædeskælvende
hænder. Mættet mig i mine lønlige forestil-
linger med en fryd, – å, så svimlende stor –!

Kroll

Hm –.

Rosmer

Men aldrig skrevet det ned?

Brendel

Ikke et ord. Dette platte skriverhåndværk
har altid vakt en kvalmende ulyst i mig. Og

Faksimile

legg: 11, blad: [1]v

hvorfor skulde jeg også profanere mine eg-
ne idealer når jeg kunde nyde dem i ren-
hed og for mig selv? Men nu skal de offres.
Sandelig, – jeg er tilmode ved det, som en mor,
der lægger unge døtre i ægtemænds arme.
Men jeg offrer dem alligevel, – offrer dem på
frigørelsens alter. En række af vel udfor-
mede foredrag – hele landet over –!

Rebekka

(livfuldt.)

Dette er stort af Dem, herr Brendel! De gir
det dyreste, De ejer.

Rosmer

Det eneste.

Rebekka

(ser betydningsfuldt på Rosmer.)

Hvor mange er der vel, som gør det? Som
tør det?

Rosmer

(gengælder blikket.)

Hvem ved ?

Brendel

Forsamlingen er bevæget. Det kvæger mit
hjerte – og styrker viljen. Og dermed så skrider
jeg altså til handling. Dog én ting –. (til rek-
toren.) Kan De sige mig, herr præceptor, –
findes der en afholdsforening i byen? En to-

Faksimile

legg: 11, blad: [2]r

tal-afholdsforening ? Det gør der naturlig-
vis.

Kroll

Ja, til tjeneste. Jeg er selv formand.

Brendel

Kunde jeg ikke se det på Dem! Nå, da er
er det ikke umuligt, at jeg kommer hjem til
Dem og skriver mig ind for en uges tid.

Kroll

Undskyld, – vi modtar ikke medlemmer
på ugevis.

Brendel

A la bonheur, herr pædagog. Ulrik Bren-
del har aldrig rendt den slags foreninger på
dørene. (vender sig.) Men jeg tør ikke for-
længe mit ophold i dette hus, så rigt på min-
der. Jeg må til byen og vælge mig et passen-
de logis. Der findes dog vel et ordentligt ho-
tel, vil jeg håbe.

Rebekka

Vil De ikke drikke lidt varmt før De går?

Brendel

Hvad slags varmt, min nådige?

Rebekka

En kop té eller –

Brendel

Jeg takker husets rundhåndede værtinde.

Faksimile

legg: 11, blad: [2]v

Men jeg lægger ikke gerne beslag på den pri-
vate gæstfrihed. (hilser med hånden.) Lev
vel, mine herskaber! (Går mod døren men
vender om.) Å, det er s’gu sandt –. Johan-
nes, – pastor Rosmer, – vil du gøre din for-
dums lærer en tjeneste for mangeårigt ven-
skabs skyld?

Rosmer

Ja så inderlig gerne.

Brendel

Godt. Så lån mig – for en dags tid eller to –
en strøgen mansketskjorte.

Rosmer

Ikke andet end det!

Brendel

For, ser du, jeg rejser til fods – denne gang.
Min kuffert blir sendt bagefter.

Rosmer

Ja vel. Men er der så ikke noget andet?

Brendel

Jo, ved du hvad, – du kunde kanske und-
˹være˺ en ældre, benyttet sommerfrakke?

Ros{s}mer

Ja, ja, det kan jeg så visst.

Brendel

Og dersom der skulde høre et par anstæn-
dige støvler til den frakken –

Faksimile

legg: 12, blad: [1]r

12.

Rosmer

Det skal der nok bli’ råd for. Så snart
vi får vide adressen, skal vi sende sager-
ne ind.

Brendel

På ingen måde. Ikke nogen ulejlighed
for min skyld! Jeg tar de bagateller med.

Rosmer

Vi<...> Godt, godt. Vil De så følge med mig
ovenpå.

Rebekka

Lad heller mig. Jeg o{ <...> }g madam Helseth
skal nok besørge det.

Brendel

Aldrig tillader jeg at denne distingverte da-
me –!

Rebekka

Å hvad! Kom De bare, herr Brendel.

(hun går ud til højre.)

Rosmer

,
(holder ham tilbage.)

Sig mig, – er der ikke ellers noget, jeg kunde
tjene Dem med?

Brendel

Jeg ved i sandhed ikke hvad det skulde væ-
re. Jo, død og helvede, – når jeg tænker mig om
–! Johannes, – har du tilfældigvis otte kroner

Faksimile

legg: 12, blad: [1]v

på dig?

Rosmer

Nu skal vi se. (åbner portemonæen .) Her
har jeg to tikronesedler.

Brendel

Ja, ja, det kan være det samme. Jeg kan ta’
dem. Får dem altid vekslet inde i byen. Tak
så længe. Husk på, det var to tiere jeg fik.
God nat, du, min egen kære gut! God nat, min
agtede herre!

( Han går til højre, hvor Rosmer tar afsked
og lukker døren efter ham.)

Kroll

Forbarmende gud , – det var altså den Ulrik
Brendel, som folk engang trode, der skulde
bli noget stort af i verden.

Rosmer

(stille.)

Han har i alle fald havt mod til at leve li-
vet efter sit eget hode. Jeg synes ikke det er så
lidet endda.

Kroll

Hvad nu? Et sligt liv som hans! Jeg tror så
nær at han var mand for at forvirre dine be-
greber endnu en gang .

Rosmer

Å nej, du. Nu er jeg kommen på det rene

Faksimile

legg: 12, blad: [2]r

med mig selv i alle dele.

Kroll

Gid det var så vel, kære Rosmer. For du
er så svært modtagelig for indtryk udenfra.

Rosmer

Lad os sætte os. Og så vil jeg tale med dig.

Kroll

Ja lad os.

( De sætter sig i sofaen.)

Rosmer

(lidt efter.)

Synes du ikke, vi har det godt og hyggeligt
her?

Kroll

Jo, nu er her ble’t godt og hyggeligt – og fredsomt.
Ja, du har fåt dig et hjem, du, Rosmer. Og jeg
har mistet mit.

Rosmer

Kære, sig ikke så. Det, som nu er splittet,
det vil nok heles igen.

Kroll

Aldrig. Aldrig. Brodden vil bli siddende i.
Det kan aldrig bli som før.

Rosmer

Hør nu her, Kroll. Vi to har nu kendt hin-
ståt hinanden nær i så mange, mange år. Sy-
nes du det er tænkeligt at vort venskab kunde

Faksimile

legg: 12, blad: [2]v

gå overstyr?

Kroll

Jeg ved ikke den ting i verden, som kunde bry-
de mellem os. Hvorledes falder du på sligt?

Rosmer

Fordi du lægger en så afgørende vægt på
enighed i meninger og synsmåder.

Kroll

Nå ja; men vi to er da så omtrent enige. I de
store kernespørsmål i alle fald.

Rosmer

(sagte.)

Nej. Ikke nu længer.

Kroll

(vil springe op.)

Hvad er dette her!

Rosmer

(holder på ham.)

Nej, du må bli’ siddende. Jeg bér dig, Kroll.

Kroll

Hvad er det for noget? Jeg forstår dig ikke. Tal
da rent ud!

Rosmer

Der er kommet en ny sommer i mit sind. Et
nyt ungdomssyn. Og derfor så står jeg nu der –

Kroll

Hvor, – hvor står du?

Faksimile

legg: 13, blad: [1]r

13.

Rosmer

Der, hvor dine børn står.

Kroll

Du? Du! Det er da vel umuligt! Hvor står
du, siger du?

Rosmer

På samme side som Laurits og Hilda.

Kroll

(sænker hodet.)

Frafalden. Johannes Rosmer frafalden.

Rosmer

Jeg skulde ha’ følt mig så glad, – så inder-
lig lykkelig ved det, som du kalder frafaldet.
Men så led jeg pinligt alligevel. For jeg vid-
ste jo nok at det vilde volde dig en bitter sorg.

Kroll

Rosmer, – Rosmer! Dette forvinder jeg al-
drig. (ser tungt på ham.) Å, at også du kan
ville være med og række hånd til fordærvel-
sens og forstyrrelsens værk i dette ulykkeli-
ge land.

Rosmer

Det er frigørelsens værk, jeg vil være med
på.

Kroll

Ja, jeg ved det nok. Således kaldes det bå-
de af forførerne og af de vildledte. Men sy-

Faksimile

legg: 13, blad: [1]v

nes du da at der er nogen frgørelse at vente
af den ånd, som nu holder på at forgifte
hele vort samfundsliv?

Rosmer

Jeg slutter mig ikke til den ånd, som
råder. Ikke til nogen af de stridende. Jeg
vil prøve på at samle menneskene sam-
men fra alle sider. Så mange og så inder-
ligt, som jeg bare formår det. Jeg vil leve
og sætte alle mine livsens kræfter ind på det-
te ene, – at skabe det sande folkedømme i
landet.

Kroll

Så du synes ikke vi har folkdømme nok!
Jeg for min part synes vi alle til hobe er på
god vej til at drages ned i det mudder, hvor el-
lers kun almuen plejer at trives.

Rosmer

Just derfor stiller jeg folkedømmets sande
opgave.

Kroll

Hvilken opgave?

Rosmer

At gøre alle mennesker i landet til adels-
mennesker.

Kroll

Alle mennesker –!

Faksimile

legg: 13, blad: [2]r

Rosmer

Så mange som muligt i alle fald.

Kroll

Ved hvilke midler?

Rosmer

Ved at frigøre sindene og luttre viljerne,
tænker jeg.

Kroll

Du er en drømmer, Rosmer. Vil du fri-
gøre dem? Vil du luttre dem?

Rosmer

Nej, kære, – jeg vil bare søge at vække dem
til det. Gøre det, – det må de selv.

Kroll

Og du tror, de kan?

Rosmer

Ja.

Kroll

Ved egen kraft altså?

Rosmer

Ja netop ved egen kraft. Der findes ikke
nogen anden.

Kroll

(rejser sig.)

Er dette at tale, som det sømmer sig en prest?

Rosmer

Jeg er ingen prest længer.

Faksimile

legg: 13, blad: [2]v

Kroll

Ja men – din barnetro da –?

Rosmer

Den har jeg ikke mere.

Kroll

Du har ikke –!

Rosmer

(rejser sig.)

Jeg har opgi’t den. Jeg måtte opgi’ den, Kroll.

Kroll

(rystet men behersket.)

Ja så. – Ja, ja, ja. Det ene følger vel med
det andet. – Var det kanske derfor at du tråd-
te ud af kirkens tjeneste?

Rosmer

Ja. Da jeg blev klar over mig selv, – da jeg
fik fuld visshed for at det ikke bare var en
forbigående anfægtelse, men at det var noget,
som jeg aldrig mere kunde eller vilde kom-
me ifra, – da gik jeg.

Kroll

Så længe har det altså gæret i dig. Og vi, –
dine venner, har ikke fåt noget at vide om
det. Rosmer, Rosmer, – hvor kunde du døl-
ge den sørgelige sandhed for os!

Rosmer

Fordi jeg syntes, det var en sag, som kun

Faksimile

legg: 14, blad: [1]r

14.

vedkom mig selv. Og så vilde jeg da ik-
ke volde dig og de andre vennerne nogen u-
nødig sorg. Jeg tænkte, jeg kunde bli’ ved at
leve her, som hidtil, stille og glad og lykke-
lig. Jeg vilde læse og fordybe mig i alle de
værker, som før havde været lukkede bøger
for mig. Rigtig inderlig leve mig ind i
den store sandhedens og frihedens verden,
som nu er ble’t mig åbenbaret.

Kroll

Frafalden. Hvert ord vidner om det. Men
hvorfor bekender du så dette dit lønlige fra-
fald alligevel? Og hvorfor just netop nu?

Rosmer

Det har du selv tvunget mig til, Kroll.

Kroll

Jeg? Har jeg tvunget dig –!

Rosmer

Da jeg fik høre om din voldsomme færd ved
møderne, – da jeg læste om al den ukærlige ta-
le, du der førte, – alle dine hadefulde udfald
mod dem, som står på den anden side, – din
hånende fordømmelsesdom over modstander-
ne –. Å , Kroll, – at du, du, kunde bli’ sådan!
Da stod pligten uafviselig for mig. Menneske-
ne blir onde under den strid, som nu pågår.
Her må komme fred og glæde og forsoning

Faksimile

legg: 14, blad: [1]v

ind i sindene. Derfor er det, jeg nu træder
frem og bekender mig åbent, som den jeg er.
Og så vil jeg prøve mine kræfter, jeg også.
Kunde ikke du – fra din side – være med
på dette, Kroll?

Kroll

Aldrig i dette liv slutter jeg forlig med
de nedbrydende kræfter i samfundet.

Rosmer

Så lad os da i det mindste kæmpe med ade-
lige våben, – siden vi endelig må det.

Kroll

Hvo som ikke er med mig i de afgørende
livssager, ha{n}m kender jeg ikke mere. Og ham
skylder jeg ingen hensyn.

Rosmer

Gælder det også mig?

Kroll

Du har selv brudt med mig, Rosmer.

Rosmer

Men er da dette et brud!

Kroll

Dette! Det er et brud med alle dem, som hid-
til stod dig nær. Nu får du ta’ følgerne.

(Rebekka West kommer ind fra højre og
slår døren vidt op.)

Rebekka

Faksimile

legg: 14, blad: [2]r

Se så; nu er han på vejen til sin store of-
ferfest. Og nu kan vi gå til bords. Vær så god,
herr rektor.

Kroll

(tar sin hat.)

God nat, frøken West. Her har jeg ikke
mere at gøre.

Rebekka

(spændt.)

Hvad er det? (lukker døren og kommer nær-
mere.) Har De talt –?

Rosmer

Nu ved han det.

Kroll

Vi slipper dig ikke ud af hænderne, Rosmer.
Vi skal tvinge dig tilbage til os igen.

Rosmer

Did kommer jeg aldrig mere.

Kroll

Vi skal få se. Du er ikke den mand, der hol-
der ud at stå ensom.

Rosmer

Jeg blir ikke så helt ensom endda. – Vi er to
om at bære ensomheden her.

Kroll

Ah –! (en mistanke skyder op i ham.) Dette
også! Beates ord –!

Faksimile

legg: 14, blad: [2]v

Rosmer

Beate –?

Kroll

(afviser tanken.)

Nej, nej, – det var stygt –. Tilgiv mig.

Rosmer

Hvad? Hvilket?

Kroll

Ikke videre om det. Fy! Tilgiv mig. Farvel!

(han går mod forstuedøren.)

Rosmer

(følger efter ham.)

Kroll! Således må det ikke være slut i-
mellem os. Imorgen kommer jeg ind til dig.

Kroll

(i forstuen, vender sig.)

Ikke med din fod i mit hus!

(han tar sin stok og går.)

(Rosmer står en stund i den åbne dør; der-
på lukker han den og går hen til bordet.)

Rosmer

Det gør ikke noget, Rebekka. Vi skal nok
holde det ud. Vi to trofaste venner. Du og
jeg.

Rebekka

Hvad tror du han mente da han sa’: fy?

Rosmer

Faksimile

legg: 15, blad: [1]r

15.

Kære, bryd dig ikke om det. Han trode
ikke selv, hvad han mente. Men imorgen
vil jeg ind til ham. God nat!

Rebekka

Går du op så tidligt i aften også? Efter
dette?

Rosmer

I aften som ellers. Jeg føler mig så lettet
nu, da det er over. Du ser det, – jeg er gan-
ske rolig, kære Rebekka. Tag du det også
med ro. God nat!

Rebekka

God nat, kære ven! Og sov vel. <...>

(Rosmer går ud gennem forstuedøren;
man hører ham derpå opad en trappe.)

(Rebekka går hen og trækker i en klokke-
streng ved ovnen.)

(Lidt efter kommer madam Helseth ind
fra højre.)

Rebekka

De kan gerne ta’ af bordet igen, madam
Helseth. For pastoren vil ikke ha’ noget, –
og rektoren er gåt hjem.

Madam Helseth

Er rektoren gåt? Hvad var der i vejen
med rektoren da?

Rebekka

Faksimile

legg: 15, blad: [1]v

(tar sit hækletøj.)

Han spåde at det vilde trække op til et
svært uvejr –

Madam Helseth

Det var da underligt. For ikke er der en
skflæ<...> skyflæk at se i kveld.

Rebekka

Bare han ikke møder den hvide hesten.
For jeg er ræd, vi snart får høre fra slige
nogen spøgelser nu.

Madam Helseth

Gud forlade Dem frøken! Snak da ik-
ke så fælt.

Rebekka

Nå, nå, nå –

Madam Helseth

,
(sagtere.)

Tror da rigtig frøkenen at her er nogen,
som snart skal gå bort?

Rebekka

Nej såmen om jeg det tror. Men {h}der er så
mange slags hvide heste i denne verden,
madam Helseth. – Ja, god nat da. Nu går
jeg ind til mit.

Madam Helseth

God nat, frøken.

(Rebekka går med hækletøjet ud til

Faksimile

legg: 15, blad: [2]r

højre.)

Madam Helseth

( (skruer lampen ned, ryster på hodet
og mumler med sig selv:)

Jøsses, – Jøsses. Den frøken West. Slig,
som hun kan snakke iblandt.

Faksimile

legg: 15, blad: [2]v

Anden akt.

(Johannes Rosmers arbejdsværelse. På
væggen til venstre er indgangsdøren. I bag-
grunden en døråbning med fratruk{et}ket for-
forhæng [HIS: Dittografi ved linjeskift.], som fører ind til soveværelset. Et
vindu til højre, og foran samme skrivebor-
det, bedækket med bøger og papirer. Bog-
hylder og skabe ved væggene. Tarvelige møb-
ler. En gammeldags kanapé me{ <...> }d bord for-
an til venstre.)

(Johannes Rosmer, i husfrakke, sidder i
en højrygget stol ved skrivebordet. Han skæ-
rer op og blader i et hefteskrift og ser lidt i det
hist og her.)

(Det banker på døren til venstre.)

Rosmer

(uden at vende sig.)

Kom kun ind.

(Rebekka West, i morgenkjole, kommer
ind.)

Rebekka

God morgen.

Rosmer

Faksimile

legg: 16, blad: [1]r

16.

(slår efter i skriftet.)

God morgen kære. Er der noget du vil?

Rebekka

Jeg vilde bare høre om du har fåt sove
godt?

Rosmer

Å, jeg har sovet så trygt og dejligt. Ingen
drømme –. (vender sig.) Og du?

Rebekka

Jo tak. Så ud på morgenstunden –.

Rosmer

Jeg ved ikke, jeg på lang tid har følt mig så
let om hjerte som nu. Å, det var rigtignok godt
at jeg fik sagt det.

Rebekka

Ja, du skulde ikke ha’ tiet så længe, Rosmer.

Rosmer

Jeg begriber ikke selv at jeg kunde være så
fejg˹.˺ –

Rebekka

Nå, det var da ikke egentlig af fejghed –

Rosmer

Å jo, jo, du, – når jeg ser til bunds i det, så
var der noget fejghed med.

Rebekka

Desto kækkere da at du brød overtvert. – (sæt-
ter sig hos ham på en stol ved skrivebordet.)

Faksimile

legg: 16, blad: [1]v

Men nu vil jeg fortælle dig noget, som jeg
har gjort, – og som du ikke må ta’ mig for-
trydelig op.

Rosmer

Fortrydelig? Kære, hvor kan du tro –?

Rebekka

Jo, for det var kanské lidt egenmægtigt af
mig, men –

Rosmer

Nå, så lad mig høre da.

Rebekka

Igår aftes, da denne Ulrik Brendel skulde
til at gå, – så gav jeg ham en to–tre linjer med
til Mortensgård.

Rosmer

(lidt betænkelig.)

Men, kære Rebekka –. Nå, hvad skrev du da?

Rebekka

Jeg skrev at han vilde vise dig en god tjene-
ste, dersom han tog sig lidt af det ulykkelige
menneske og hjalp ham med hvad han kunde.

Rosmer

Kære, det skulde du ikke ha’ gjort. Du har ba-
re skadet Brendel ved det. Og Mortensgård
er jo en mand, som jeg helst ønsker at holde
ho mig fra livet. Du ved jo det udestående,
jeg har havt med ham engang.

Faksimile

legg: 16, blad: [2]r

Rebekka

Men tror du da ikke, det nu kunde være gan-
ske bra’ om du kom i et godt forhold til ham
igen?

Rosmer

Jeg? Til Mortensgård? Hvorfor det, mener
du?

Rebekka

Jo, for egentlig tryg kan du jo ikke være nu, –
siden der er kommet dette imellem dig og ven-
nerne.

Rosmer

,
(ser på hende og ryster på hodet.)

Har du virkelig kunnet tro at Kroll eller
nogen af da and{e}re skulde ville ta’ hævn –?
At de kunde være i stand til at –?

Rebekka

I den første hidsighed, kære –. Ingen kan vi-
de det så sikkert. Jeg synes, – efter den måden,
rektoren tog det på –

Rosmer

Å, du burde dog kende ham bedre end som
så. Kroll er en h{e}ædersmand ud og ind. I ef-
termiddag går jeg ind til byen og taler med
ham. Jeg vil tale med dem alle sammen.
Å, du skal bare se, hvor let det går –

(Madam Helseth kommer i døren til venstre.)

Faksimile

legg: 16, blad: [2]v

Rebekka

(rejser sig.)

Hvad er det, madam Helseth?

Madam Helseth

Rektor Kroll står nede i forstuen.

Rosmer

(rejser sig hurtigt.)

Kroll!

Rebekka

Rektoren! Nej, tænk –!

Madam Helseth

Han spør’ om han kan få komme op {g}og
snakke med pastoren.

Rosmer

(til Rebekka.)

Hvad sa’ jeg! – Ja visst kan han så. (går
til døren og råber ned af trappen.) Kom
du op, kære ven! Hjertelig velkommen
skal du være!

(Rosmer står og holder døren åben. –
Madam Helseth går. – Rebekka trækker
forhænget til foran døråbningen. Så ord-
ner hun et og andet.)

(Rektor Kroll, med hat i hånden,
kommer ind.)

Rosmer

(stille, bevæget.)

Faksimile

legg: 17, blad: [1]r

17.

Jeg vidste nok at det ikke blev sidste gang –

Kroll

Idag ser jeg sagerne i et helt andet lys end
igår.

Rosmer

Ja ikke sandt, Kroll? Gør du ikke det?
Nu, da du har fåt tænkt dig om –

Kroll

Du misforstår mig aldeles. (lægger sin
hat på bordet ved kanapéen.) Det er mig
magtpåliggende at få tale med dig under
fire øjne.

Rosmer

Hvorfor må ikke frøken West –?

Rebekka

Nej, nej, herr Rosmer. Jeg går.

Kroll

(ser nedad hende.)

Og så må jeg be’ frøkenen undskylde at jeg
kommer her så tidlig på dagen. At jeg over-
rasker Dem før De har fåt stunder til at –

Rebekka

(studser.)

Hvorledes det? Finder De, der er noget i
vejen for at jeg går her hjemme i morgen-
kjole?

Kroll

Faksimile

legg: 17, blad: [1]v

Bevares vel! Jeg ved jo slet ikke, hvad der
er ble’t skik og brug på Rosmersholm.

Rosmer

Men, Kroll, – du er jo rent som forvandlet
idag!

Rebekka

Jeg anbefaler mig, herr rektor.

( Hun går ud til venstre.)

Kroll

Med din tilladelse –

(han sætter sig på kanapéen.)

Rosmer

Ja, kære, lad os slå os fortroligt ned og tale
sammen.

(han sætter sig i en stol lige over for rektoren.)

Kroll

Jeg har ikke fåt lukket et øje siden igår.
Jeg har ligget og tænkt og tænkt hele natten.

Rosmer

Og hvad siger du så idag?

Kroll

Det blir langt, Rosmer. Lad mig få begynde
med e{t}n slags indledning. Jeg kan fortælle
dig lidt om Ulrik Brendel.

Rosmer

Har han været hos dig?

Kroll

Faksimile

legg: 17, blad: [2]r

Nej. Han slog sig ned i en sjofel knejpe.
{i}I det sjofleste selskab naturligvis. Drak
og trakterte så længe han havde noget. Siden
skældte han hele kompaniet ud for pak og
pøbel. Det havde han nu for resten ret i. Men
så fik han prygl og blev kastet i rendestenen.

Rosmer

Så er han vel uforbederlig alligevel.

Kroll

Frakken havde han også sat i pant. Men den
skal være ble’t indløst for ham. Kan du gæt-
te, af hvem?

Rosmer

Af dig selv kanske?

Kroll

Nej. Af denne noble herr Mortensgård.

Rosmer

Ja så.

Kroll

Jeg har ladt mig fortælle at herr Brendels
første visit galdt idioten op plebejeren.

Rosmer

Det var jo ret heldigt for ham –.

Kroll

Visst var det så. (læner sig over bordet, lidt
nærmere mod Rosmer.) Men nu er vi in-
de på en sag, som jeg for vort gamle – for vort

Faksimile

legg: 17, blad: [2]v

fordums venskabs skyld pligter at varsle
dig om.

Rosmer

Kære, hvad er da det?

Kroll

Det er det, at der nok her i huset drives et og
andet spil bag din ryg.

Rosmer

Hvor kan du tro det? Er det Reb–. Er det
frøken West, du sigter til?

Kroll

Ja netop. Jeg kan så godt forstå det fra hen-
des side. Hun har jo nu så længe været vant
til at være den rådende her. Men alligevel –

Rosmer

Kære Kroll, du tar aldeles fejl i dette. Hun
og jeg, – vi lægger ikke dølgsmål for hinanden
på nogen verdens ting.

Kroll

Har hun også tilståt for dig at hun er trådt
i brevveksling med redaktøren af «Blinkfy-
{e}ret»?

Rosmer

Å, du sigter til et par linjer, som hun gav
Ulrik Brendel med.

Kroll

Du er altså kommen efter det. Og billiger

Faksimile

legg: 18, blad: [1]r

18.

du at hun således indleder forbindelse med
denne skandalskriver, som hver eneste uge
søger at sætte mig i gabestokken både for
min skolegerning og for min offentlige
færd?

Rosmer

Kære, den side af sagen har hun visst ik-
ke tænkt på engang. Og for resten så har
hun naturligvis sin fulde handlefrihed,
ligesom jeg har min.

Kroll

Så? Ja, det hører vel til den nye retning,
du nu er kommen ind på. ˹For˺ Og der, hvor du
står, der står vel frøken West også?

Rosmer

Det gør hun. Vi to har trolig arbejdet os frem
sammen.

Kroll

(ser på ham og ryster langsomt på hodet.)

Å du blinde, besnærede mand!

Rosmer

Jeg? Hvor kommer du på det?

Kroll

Fordi jeg ikke vover – ikke vil tænke det
værste. Nej, nej; lad mig få tale ud. – Du sæt-
ter jo virkelig pris på mit venskab, Rosmer?
Og på min agtelse også? Gør du ikke det?

Faksimile

legg: 18, blad: [1]v

Rosmer

Det spørsmål behøver jeg vel ikke at sva-
re på.

Kroll

Nå, men der er andre ting, som kræver svar,
– en fuld forklaring fra din side. – Vil du
finde dig i at jeg holder et slags forhør –?

Rosmer

Forhør?

Kroll

Ja, at jeg spør dig ud om et og andet, som det
kan falde dig pinligt at mindes om. Ser
du, – dette med dit frafald, – nå, med din fri-
gørelse, som du jo kalder det, – det hænger
sammen med så meget andet, som du for
din egen skyld må gøre mig rede for.

Rosmer

Kære, spørg du om hvad du vil. Jeg har
ingen ting at lægge skjul på.

Kroll

Så sig mig da, – hvad tror du egentlig var
den dybeste grund til at Beate gik hen og
endte sit liv?

Rosmer

Kan du være i tvil om det? Eller, rettere
sagt, kan der spørges om grundene til det,
som en ulykkelig, syg, utilregnelig foretar sig?

Faksimile

legg: 18, blad: [2]r

Kroll

Er du viss på at Beate var så aldeles util-
regnelig? Lægerne mente i alle fald at det
kanske ikke var så ganske afgjort.

Rosmer

Hvis lægerne nogensinde havde set hende
således, som jeg så mangen gang har set hen-
de både nætter og dage, da vilde de ikke ha’
tvilet.

Kroll

Jeg tvilte heller ikke dengang.

Rosmer

Å nej, det var nok desværre umuligt at tvi-
le, du. Jeg har jo fortalt dig om hendes ustyr-
lige, vilde lidenskabelighed, – som hun for-
langte, jeg skulde gengælde. Å , den rædsel,
hun indgød mig! Og så hendes grundløse,
fortærende selvbebrejdelser i de sidste år.

Kroll

Ja, da hun havde fåt vide at hun for hele
sit liv vilde bli’ børnløs.

Rosmer

Nå, tænk dig altså selv –. En slig jagende,
grufuld kval over noget ganske uforskyldt –!
Og hun skulde være tilregnelig?

Kroll

Hm –. Kan du huske, om du den gang

Faksimile

legg: 18, blad: [2]v

havde bøger i huset, som handled om ægte-
skabets hensigt – efter vor tids fremskredne
opfatning?

Rosmer

Jeg husker at frøken West lånte mig et
sådant værk. For hun arved jo doktorens
bogsamling, som du ved . Men kære Kroll,
du tror da vel aldrig, vi var så uforsigtige
at indvie den stakkers syge i slige ting? Jeg
kan forsikkre dig højt og dyrt, vi ha{ <...> }r ingen
skyld. Det var hendes egne forstyrrede hjer-
nenerver, som jog hende ind på de vildsom-
me afveje.

Kroll

Et kan jeg i alle fald fortælle dig nu. Og
det er at den stakkers forpinte og overspænd-
te Beate gjorde ende på sit eget liv for d at
du skulde få leve lykkelig, – få leve frit og –
efter din lyst.

Rosmer

(er faret halvt op fra stolen.)

Hvad vil du sige med det?

Kroll

Nu skal du høre rolig på mig, Rosmer.
For nu kan jeg tale om det. I sit sidste leve-
år var hun to gange inde hos mig for at kla-
ge sin angst og sin fortvilelse.

Faksimile

legg: 19, blad: [1]r

19.

Rosmer

Over dette samme?

Kroll

Nej. Den første gang kom hun ind og på-
stod at du var på frafaldets vej. At du vil-
de bryde med dine fædres tro.

Rosmer

,
(ivrig.)

Det, du der siger, er umuligt, Kroll! Rent
umuligt! Du må ta’ fejl i dette her.

Kroll

Hvorfor det?

Rosmer

Jo, for så længe Beate leved, gik jeg endnu
i tvil og kamp med mig selv. Og den kamp
udkæmped jeg ensom og i den fuldeste stil-
hed. Jeg tror ikke en gang at Rebekka –

Kroll

Rebekka?

Rosmer

Nå ja, – frøken West. Jeg kalder hende Re-
bekka for nemheds skyld.

Kroll

Jeg har lagt mærke til det.

Rosmer

Derfor er det mig så ubegribeligt, hvorledes
Beate kunde komme ind på den tanke. Og

Faksimile

legg: 19, blad: [1]v

hvorfor talte hun ikke til mig selv om det?
Og det har hun aldrig gjort. Aldrig med et
eneste ord.

Kroll

Stakker, – hun bad og trygled om at jeg k<...>
skulde tale til dig.

Rosmer

Og hvorfor gjorde du så ikke det?

Kroll

Kunde jeg dengang et øjeblik tvile på at
hun var sindsforvirret? En slig anklage
imod en mand som du! – Og så kom hun
igen, – vel en måneds tid bagefter. Da var
hun roligere at se til. Men da hun gik, sa’
hun: Nu kan de snart vente den hvide he-
sten på Rosmersholm.

Rosmer

Ja, ja. Den hvide hesten, – den talte hun så
tidt om.

Kroll

Og da jeg så prøvte at få hende bort fra de
triste tanker, så svarte hun bare: Jeg har
ikke lang tid igen. For nu må Johannes
straks gifte sig med Rebekka.

Rosmer

(næsten målløs.)

Hvad er det, du siger –! Jeg gifte mig med –!

Faksimile

legg: 19, blad: [2]r

Kroll

Det var en torsdags eftermiddag. – Lørdags
aften kasted hun sig fra kloppen <...> ned i
møllefossen.

Rosmer

Og du, som ikke varsled {e}os –!

Kroll

Du ved jo selv, hvor ofte hun lod ord fal-
de om at ˹nu˺ måtte hun visst snart dø.

Rosmer

Det ved jeg nok. Men alligevel; – du skul-
de varslet os!

Kroll

Det tænkte jeg også på. Men da var det
for sent.

Rosmer

Men hvorfor har du så ikke siden efter –?
Hvorfor har du fortiet alt dette?

Kroll

Hvad skulde det tjene til at komme her
og pine og oprive dig endnu mere? Jeg har
jo holdt det alt sammen for lutter tomme
og vilde indbildninger. – Lige til igår aftes.

Rosmer

Altså ikke nu længer?

Kroll

Så ikke Beate ganske klart, da hun sa’ at

Faksimile

legg: 19, blad: [2]v

du vilde falde fra din barnetro?

Rosmer

( stirer frem for sig.)

Ja, det forstår jeg ikke. Det er mig det
ubegribeligste af alt i verden.

Kroll

Ubegribelig eller ikke, – det er nu engang
så. Og nu spør’ jeg dig, Rosmer, – hvor me-
gen sandhed ligger der i hendes anden be-
skyldning? I den sidste, mener jeg.

Rosmer

Beskyldning? Var da det en beskyldning?

Kroll

Du la’ kanske ikke mærke til, hvorledes
ordene faldt. Hun vilde gå bort, sa’ hun –.
Hvorfor? Nå?

Rosmer

Jo, for at jeg kunde gifte mig med Rebek-
ka –.

Kroll

Ordene faldt ikke ganske så. Beate udtryk-
te sig anderledes. Hun sa’: Jeg har ikke lang
tid igen. For nu må Johannes straks gifte
sig med Rebekka.

Rosmer

(ser en stund på ham; så rejser han sig.)

Nu forstår jeg dig, Kroll.

Faksimile

legg: 20, blad: [1]r

20.

Kroll

Og så? Hvad svar har du?

Rosmer

(altid stille, behersket.)

På noget så uhørt –? Det eneste rette svar
vilde være at pege mod døren.

Kroll

(rejser sig.)

Godt og vel.

Rosmer

(stiller sig foran ham.)

Hør nu her. I over år og dag, – lige siden
Beate gik bort, – har Rebekka West og jeg levet
alene her på Rosmersholm. I al den tid har
du kendt Beates beskyldning imod os. Men
aldrig et øjeblik har jeg mærket at du tog an-
stød af at Rebekka og jeg leved sammen her.

Kroll

Jeg vidste ikke før igår aftes, at det var en
frafalden mand og en – frigjort kvinde, som
førte dette samliv.

Rosmer

Ah –! Du tror altså ikke at der hos frafaldne
og frigjorte mennesker kan findes renhedssind?
Du tror ikke de kan ha’ sædelighedskravet i
sig som en naturtrang!

Kroll

Faksimile

legg: 20, blad: [1]v

Jeg bygger ikke stort på den slags sædelighed,
som ikke har sin rod i kirkens tro.

Rosmer

Og dette lar du gælde om Rebekka og mig
også? Om mit og Rebekkas forhold –!

Kroll

Jeg kan ikke til gunst for jer to fravige den
mening, at der vel ikke er nogen svælgende
kløft mellem den fri tanke og – hm.

Rosmer

Og hvad –?

Kroll

– og den fri kærlighed, – siden du endelig vil høre ˹det.˺

Rosmer

(sagte.)

Og det skammer du dig ikke for at sige til
mig! Du, som har kendt mig lige fra min
tidligste ungdom af.

Kroll

Just derfor. Jeg ved , hvor let du lar dig
påvirke af de mennesker, {o<...> }du omgå{r}s med.
Og denne din Rebekka –. Nå, denne frøken
West, – hende kender vi jo egentlig ikke vide-
re til. Kort og godt, Rosmer, – jeg opgir dig
ikke. Og du selv, – du må søge at redde
dig i tide.

Rosmer

Faksimile

legg: 20, blad: [2]r

Redde mig? Hvorledes –?

(Madam Helseth kikker ind gennem dø-
ren til venstre.)

Rosmer

Hvad vil De?

Madam Helseth

Jeg skulde be’ frøkenen komme ned.

Rosmer

Frøkenen er ikke her oppe.

Madam Helseth

Så? (ser sig om.) Det var da besynderligt.

(hun går.)

Rosmer

Du sa’ –?

Kroll

Hør nu. Hvad der her er gåt for sig i løn-
dom mens Beate leved, – og hvad der fremde-
les går for sig her, – det vil jeg ikke forske
nøjere efter. Du var jo dybt ulykkelig i dit
ægteskab. Og det får vel på en måde tale
til din undskyldning –

Rosmer

Å, hvor lidet du i grunden kender mig –!

Kroll

Afbryd mig ikke. Det er det, jeg vil sige, –
at skal endelig dette samliv med frøken
West fortsættes, så er det aldeles nødven-

Faksimile

legg: 20, blad: [2]v

digt at ˹du˺ dysser ned det omslag, – det sørge-
lige {o<...> }frafald, – som hun har forledet dig
til. Lad mig tale! Lad mig tale! Jeg si-
ger, at når galt skal være, så tænk og mén
og tro, i herrens navn, alt hvad du vil – bå-
de i den ene retning og i den anden. Men
behold bare dine meninger for dig selv.
Dette her er jo en rent personlig sag. Der er
da ingen nødvendighed for at sligt noget rå-
bes ud over hele landet.

Rosmer

Det er en nødvendighed for mig at komme
ud af en falsk og tvetydig stilling.

Kroll

Men du har en pligt imod din slægts tra-
ditioner, Rosmer! Husk på det! Rosmers-
holm har siden umindelige tider været som
et arnested for tugt og orden, – for respekt-
fuld agtelse f<...> lige over for alt det, der er
hævdet og godkendt af de bedste i samfun-
det. Hele egnen har ta’t sit præg fra Ros-
mersholm. Det vil fremkalde en usalig, en
ubodelig forvirring, dersom det rygtes at du
selv har brudt med, hvad jeg vil kalde den
rosmerske familjetanke.

Rosmer

Kære Kroll, – jeg kan ikke se sagen så. Jeg

Faksimile

legg: 21, blad: [1]r

21.

synes, det er en uafviselig pligt for mig at
tænde lidt lys og glæde her, hvor slægten Ros-
mer har skabt mørke og tyngsel gennem al-
le de lange, lange tider.

Kroll

(ser strængt på ham.)

Jo, det vilde være en værdig gerning for den
mand, med hvem slægten dør ud. Lad sligt
ligge, du. Det er ikke passeligt arbejde for
dig. Du er skabt til at leve som den stille
forsker.

Rosmer

Ja, det kan så være. Men jeg vil nu med i
livsstriden en gang, jeg også.

Kroll

Den livsstrid, – ved du, hvad den blir for
dig? Den blir en kamp på liv og død med al-
le dine venner.

Rosmer

.
(stille.)

De er vel ikke alle sammen så fanatiske
som du.

Kroll

Du er en troskyldig sjæl, Rosmer. En uer-
faren sjæl er du. Du aner ikke, hvor over-
hændigt uvejret vil komme over dig.

(Madam Helseth glytter på døren til venstre.)

Faksimile

legg: 21, blad: [1]v

Madam Helseth

Jeg skulde spørge fra frøkenen –

Rosmer

Hvad er det?

Madam Helseth

Der er en nede, som gerne vilde snakke et
ord med pastoren.

Rosmer

Er det kanske ham, som var her igår af-
tes?

Madam Helseth

Nej, det er denne her Mortensgård.

Rosmer

Mortensgård!

Kroll

Aha! Så vidt er vi altså! Så vidt allerede!

Rosmer

Hvad vil han mig? Hvorfor lod De ham
ikke gå igen?

Madam Helseth

Frøkenen sa’, jeg skulde spørge om han
måtte komme op.

Rosmer

Sig ham at her er nogen –

Kroll

(til madam Helseth.)

Lad De ham bare komme, madam.

Faksimile

legg: 21, blad: [2]r

(Madam Helseth går.)

Kroll

(tar sin hat.)

Jeg viger marken – foreløbig. Men hoved-
slaget er ikke slåt endnu.

Rosmer

Så sandt jeg lever, Kroll, – jeg har ikke
noget med Mortensgård at skaffe.

Kroll

Jeg tror dig ikke længer. Ikke på noget
punkt. Ikke i noget forhold tror jeg dig
herefter. Nu gælder det krig på kniven.
Vi vil dog prøve, om vi ikke kan få gjort dig
uskadelig.

Rosmer

Å, Kroll, – hvor dybt, – hvor lavt nede du
står nu!

Kroll

Jeg? Og det siger en sådan en, som du er!
Husk på Beate!

Rosmer

Kommer du igen tilbage til det!

Kroll

Nej. Møllefossens gåde får du se at lø-
se efter din samvittighed, – hvis du end-
nu har noget af den slags i behold.

(Peder Mortensgård kommer sagte og

Faksimile

legg: 21, blad: [2]v

stille ind gennem døren til venstre. Han er
en liden spinkel mand med tyndt rødligt
hår og skæg.)

Kroll

(med et hadefuldt øjekast.)

Nå, «Blinkfyret» altså –. Tændt på Ros-
mersholm. (knapper sin frakke.) Ja, så kan
jeg ikke være i tvil om, hvad kurs jeg skal
styre.

Mortensgård

(spagfærdig.)

«Blinkfyret» skal altid holdes tændt for at
lyse rektoren hjem.

Kroll

Ja, De har længe vist Deres gode vilje.
Der er jo rigtignok et bud, som siger at vi ik-
ke skal aflægge falskt vidnesbyrd imod vor
næste –

Mortensgård

Rektoren behøver ikke at undervise mig
om budene.

Kroll

Ikke om det sjette heller?

Rosmer

Kroll –!

Mortensgård

Behøves det, så er vel pastoren den nær-

Faksimile

legg: 22, blad: [1]r

22.

meste mand.

Kroll

(med dulgt hån.)

Pastoren? Ja, unægtelig er pastor Rosmer
den nærmeste mand i det stykke. – Godt ud-
udbytte, mine herrer!

(han går og slår døren i efter sig.)

Rosmer

(blir ved at se mod døren og siger hen for
sig:)

Ja, ja, – det får så være da. (vender sig.)
Vil De sige mig, herr Mortensgård, hvad
der fører Dem her ud til mig?

Mortensgård

Det var egentlig frøken West, jeg søgte. Jeg
syntes, jeg måtte takke hende for det gode
brev, jeg fik fra hende igår.

Rosmer

Jeg ved , hun har skrevet Dem til. Fik De
så tale med hende?

Mortensgård

Ja, lidt. (med et svagt smil.) Jeg hører, syns-
måderne har ændret sig i et og andet her ude
på Rosmersholm.

Rosmer

Mine synsmåder har ændret sig i mangt
og meget. Jeg kan næsten sige – i alt.

Faksimile

legg: 22, blad: [1]v

Mortensgård

Hun sa’ det, frøkenen. Og derfor så men-
te hun, jeg skulde gå op og snakke lidt
med pastoren om dette her.

Rosmer

Om hvad, herr Mortensgård?

Mortensgård

Må jeg få lov til at fortælle i «Blinkfyret»
at De er kommet på andre tanker, – og at
De slutter Dem til frisi˹n˺dets og fremskridt-
ets sag?

Rosmer

Det må De gerne gøre. Jeg bér Dem end-
også om at fortælle det.

Mortensgård

Så skal det stå der imorgen tidlig. Det
vil bli’ en stor og vigtig nyhed, det, at pa-
stor Rosmer på Rosmersholm mener at
han kan stride for lysets sag i den betyd-
ning også.

Rosmer

Jeg forstår Dem ikke rigtig.

Mortensgård

Jeg siger som så, at det gir vort parti e{ <...> }t stærkt
moralsk rygstød hver gang vi vinder en
en alvorlig, kristeligt sindet tilhænger.

Rosmer

Faksimile

legg: 22, blad: [2]r

(noget forundret.)

De ved altså ikke –? Har ikke frøken West
sagt Dem det også?

Mortensgård

Hvilket, herr pastor? Frøkenen havde
nok svært hastværk. Hun sa’, jeg skulde
gå ovenpå og få høre resten af Dem selv.

Rosmer

Nå, så vil jeg da sige Dem, at jeg har fri-
gjort mig fuldt ud. Til alle sider. Jeg står
nu uden noget som helst forhold til kirkens
læresætninger. De sager kommer mig ikke
det ringeste ved herefterdags.

Mortensgård

(ser fortumlet på ham.)

Nej, – om så månen faldt ende ned, kunde
jeg ikke bli’ mere –! Selve pastoren siger sig løs –!

Rosmer

Ja, jeg står nu der, hvor De selv har ståt i
lange tider. Det kan De altså meddele i
«Blinkfyret» imorgen.

Mortensgård

Det også? Nej, kære herr pastor –. Undskyld
mig, – men den side af sagen er det ikke værdt
at røre ved.

Rosmer

Ikke røre ved dette?

Faksimile

legg: 22, blad: [2]v

Mortensgård

Ikke for det første, mener jeg.

Rosmer

Men jeg begriber ikke –.

Mortensgård

Jo, for ser De, herr pastor –. De er nu vel ik-
ke sådan inde i alle forholdene som jeg, kan
jeg tænke. Men når De nu altså er gåt over
til den frisindede retning, – og når De, –
som frøken West sa’, – vil ta’ del i bevægelsen,
– så gør De det vel med det ønske at være
både retningen og bevægelsen så nyttig, som
De på nogen måde være kan.

Rosmer

Ja, det vilde jeg så inderlig gerne.

Mortensgård

Nå; men da vil jeg bare la’ Dem vide det,
herr pastor, at træder De åbenlyst frem med
dette her om Deres frafald fra kirken, så bin-
der De Deres egne hænder lige straks på timen.

Rosmer

Tror De det?

Mortensgård

Ja, De kan være viss på, der blir ikke stort
for Dem at udrette her på disse kanter da.
Og desuden, – fritænkere har vi nok af i for-
vejen, herr pastor. Jeg havde nær sagt, – vi

Faksimile

legg: 23, blad: [1]r

23.

har altfor mange af den slags folk. Det, som
partiet trænger til, det er kristelige elemen-
ter, – noget, som alle må respektere. Det er
det, som det skorter os så svært på. Derfor
er det rådeligst at De holder tæt med alt sligt,
som ikke kommer almenheden ved. Se, det
er nu min mening.

Rosmer

Ja så. De vover altså ikke at indlade Dem
med mig, dersom jeg åbent bekender mit
frafald?

Mortensgård

,
(ryster på hodet.)

Jeg tør så nødig, herr pastor. I den senere
tid har jeg gjort mig til regel, aldrig at støt-
te noget eller nogen, som vil de kirkelige ting
til livs.

Rosmer

Er De da selv i den senere tid vendt tilbage
til det kirkelige?

Mortensgård

Det får bli’ en sag for sig.

Rosmer

Nå, således altså. Ja, da forstår jeg Dem.

Mortensgård

Herr pastor, – De burde huske på at jeg, –
særlig jeg, – ikke har fuld handlefrihed.

Faksimile

legg: 23, blad: [1]v

Rosmer

Hvad binder Dem da?

Mortensgård

Der binder mig det, at jeg er en mærket
mand.

Rosmer

Ah, – ja så.

Mortensgård

En mærket mand, herr pastor. Det bur-
de særlig De huske på. For det var da først
og fremst Dem, som fik sat mærket på mig.

Rosmer

Havde jeg den gang ståt, hvor jeg nu står,
så havde jeg ta’t på Deres forseelse med var-
sommere hænder.

Mortensgård

Det tænker jeg med. Men nu er det for sent.
De har mærket mig en gang for alle. Mær-
ket mig for hele livet. Nå, De skønner vel
ikke fuldt ud, hvad sligt noget har på sig.
Men nu kan De kanske snart få føle den
svien selv, herr pastor.

Rosmer

Jeg?

Mortensgård

Ja. For De tror da vel aldrig at rektor
Kroll og hans kreds har syndsforladelse

Faksimile

legg: 23, blad: [2]r

for et sligt brud som Deres? Og «Amtstiden-
den» skal nok bli’ svært blodig nu, siges
der. Det kan godt hænde at De blir en mær-
ket mand, De også.

Rosmer

Jeg føler mig usårlig på alle personlige om-
råder, herr Mortensgård. Min vandel lar
sig ikke angribe.

Mortensgård

(med et lunt smil.)

Det var et stort ord, det, herr pastor.

Rosmer

Kan gerne være. Men jeg har ret til at
bruge så stort et ord.

Mortensgård

Også om De vilde ransage Deres vandel
så grundigt, som De engang ransaged min?

Rosmer

De siger dette så besynderlig. Hvad er
det for noget, De sigter til? Er det noget
bestemt?

Mortensgård

Ja, det er en bestemt sag. Bare en eneste
en. Men den turde bli’ slem nok, om ond-
skabsfulde modstandere havde nys om
den.

Rosmer

Faksimile

legg: 23, blad: [2]v

Vil De så værs’god la’ mig høre, hvad
det skulde være for noget.

Mortensgård

Kan ikke pastoren gætte det selv?

Rosmer

Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde.

Mortensgård

Jaja , så får jeg vel rykke ud med det da. –
Jeg har i mit værge et underligt brev, som er
skrevet her på Rosmersholm.

Rosmer

Frøken Wests brev, mener De? Er det så
underligt?

Mortensgård

Nej, det brevet er ikke underligt. Men jeg har
en gang fåt et andet brev her fra gården.

Rosmer

Også fra frøken West?

Mortensgård

Nej, herr pastor.

Rosmer

Nå, fra hvem da? Fra hvem?

Mortensgård

Fra salig fruen.

Rosmer

Fra min hustru! Har De fåt noget brev
fra min hustru!

Faksimile

legg: 24, blad: [1]r

24.

Mortensgård

Ja, jeg har det.

Rosmer

Når?

Mortensgård

Det var i salig fruens sidste levetid. Det
kan nu vel være så en halvandet år siden.
Og det brevet er det, som er så underligt.

Rosmer

De ved vel at min hustru var syg på sin-
det i den tid.

Mortensgård

Ja, jeg ved , der var mange, som trode det.
Men jeg synes ikke, en kunde mærke sligt no-
get af brevet. Når jeg siger at brevet er un-
derligt, så mener jeg det på en anden måde.

Rosmer

Og hvad i al verden har min stakkers hus-
tru fundet på at skrive til Dem om?

Mortensgård

Jeg har brevet hjemme. Hun {s}begynder om-
trent som så, at hun lever i stor skræk og
gru. For der er her på disse kanter så man-
ge onde mennesker, skriver hun. Og de men-
nesker tænker bare på at gøre Dem fortræd
og skade.

Rosmer

Faksimile

legg: 24, blad: [1]v

Mig?

Mortensgård

Ja, så siger hun. Og så kommer det un-
derligste. Skal jeg nævne det, herr pastor?

Rosmer

Ja visst! Alt sammen. Uden forbehold.

Mortensgård

Salig fruen bér og bønfalder mig om
at være højmodig. Hun ved , siger hun, at
det var pastoren, som fik mig afsat fra min
lærerbestilling. Og så bér hun så inderlig
om at jeg ikke må ta’ hævn.

Rosmer

Hvorledes tænkte hun sig da at De kunde
ta’ hævn?

Mortensgård

Der står i brevet, at hvis jeg skulde få hø-
re rygter om at der gik syndige ting i svang
på Rosmersholm, så måtte jeg ikke fæste
lid til sligt noget; for det var bare slette
mennesker, som spredte det ud for at gøre
Dem ulykkelig.

Rosmer

Står det i brevet!

Mortensgård

Pastoren kan selv få læse det ved lejlighed.

Rosmer

Faksimile

legg: 24, blad: [2]r

Men jeg begriber ikke –! Hvad bildte hun
sig da ind at de onde rygter gik ud på?

Mortensgård

Først, at pastoren skulde være falden ifra
sin barnetro. Det nægted nu fruen ganske
bestemt – dengang. Og dernæst – hm –

Rosmer

Dernæst?

Mortensgård

Ja dernæst skriver hun, – og det er temme-
lig forvirret, – at hun ikke kender til noget
syndigt forhold på Rosmersholm. At der al-
drig er øvet nogen uret imod hende. Og hvi{ <...> }s
rygter af den slags skulde komme ud, så
bønfalder hun mig om ikke at røre ved det
i «Blinkfyret».

Rosmer

Nævnes ikke noget navn?

Mortensgård

Nej.

Rosmer

Hvem bragte Dem det brev?

Mortensgård

Jeg har lovet, ikke at sige det. Det blev bå-
ret ind til mig en kveld i mørkningen.

Rosmer

Havde De spurgt Dem for straks, så havde

Faksimile

legg: 24, blad: [2]v

De fåt vide at min stakkers ulykkelige hus-
tru ikke var fuldt tilregnelig.

Mortensgård

Jeg spurte også, herr pastor. Men jeg må
sige, jeg fik ikke rigtig det indtryk.

Rosmer

Ikke det? – Men hvorfor oplyser De mig
egentlig nu om dette gamle forvirrede brev?

Mortensgård

For at gi’ Dem det råd at være yderlig for-
sigtig, pastor Rosmer.

Rosmer

I mit liv, mener De?

Mortensgård

Ja. De må huske på, De er ikke nogen
fredlyst mand herefterdags.

Rosmer

De holder således fast ved, at her er noget
at lægge dølgsmål på?

Mortensgård

Jeg ved ikke, hvorfor en frigjort mand skul-
de la’ være at leve livet så fuldt ud som mu-
ligt. Men vær, som sagt, bare forsigtig efter
denne dag. Skulde der rygtes et eller andet,
som er på tvers med fordommene, så kan
De være viss på at hele den fri åndsretning
får høre ilde for det. – Farvel, pastor Rosmer.

Faksimile

legg: 25, blad: [1]r

25.

Rosmer

Farvel.

Mortensgård

Og så går jeg lige i trykkeriet og sætter ind
den store nyheden i «Blinkfyret».

Rosmer

Sæt alt ind.

Mortensgård

Jeg sætter ind alt det, som godtfolk behøver
at vide.

(Han hilser og går. Rosmer blir stående
i døren mens han går ned af trappen. Man
hører gadedøren lukkes.)

Rosmer

(i døren, kalder dæmpet.)

Rebekka! Re–. Hm. (højt.) Madam
Helseth, – er ikke frøken West dernede?

Madam Helseth

(høres nede i forstuen.)

Nej, herr pastor, her er hun ikke.

(Forhænget i baggrunden drages til side.
Rebekka kommer til syne i døråbningen.)

Rebekka

Rosmer!

Rosmer

(vender sig.)

Hvad! Var du inde i mit sovekammer!

Faksimile

legg: 25, blad: [1]v

Kære, hvad har du gjort der?

Rebekka

(går hen til ham.)

Jeg har lyttet.

Rosmer

Nej men, Rebekka, hvor kunde du da
det!

{Rosmer.}Rebekka

Jo, jeg kunde. Han sa’ det så stygt, – det
om morgenkjolen –

Rosmer

Ah, så du var også derinde da Kroll –?

Rebekka

Ja. Jeg vilde vide, hvad der stak under
med ham.

Rosmer

Jeg skulde nok ha’ fortalt dig det.

Rebekka

Du havde knapt fortalt mig alt. Og visst
ikke med hans egne ord.

Rosmer

Hørte du da alt?

Rebekka

Det meste, tænker jeg. Jeg måtte ned en
stund da Mortensgård kom.

Rosmer

Og så op igen –

Faksimile

legg: 25, blad: [2]r

Rebekka

Tag det ikke fortrydeligt, kære ven.

Rosmer

Gør du alt, hvad du selv finder ret og rig-
tigt. Du har jo din fulde frihed. – Men
hvad siger du så, Rebekka –? Å, aldrig sy-
nes jeg at jeg har trængt således til dig før.

Rebekka

Både du og jeg har jo været forberedt på,
hvad engang vilde komme.

Rosmer

Nej, nej, – ikke på dette.

Rebekka

Ikke på dette?

Rosmer

Jeg tænkte mig nok at sent eller tidligt kunde
vort skønne rene venneforhold bli’ tilstæn-
ket og mistænkeliggjort. Ikke af Kroll. Af
ham havde jeg aldrig kunnet tænke mig sligt.
Men af alle disse mange med de rå sind
og ˹med˺ de uædle øjne. Å jo, du, – jeg havde nok
god grund til det, når jeg så skinsygt la’
et slør over vort forbund. Det var en farlig
hemmelighed.

Rebekka

Å, hvad er det at bry’ sig om, hvad alle dis-
se andre dømmer! Vi ved jo med os selv

Faksimile

legg: 25, blad: [2]v

at vi er uden skyld.

Rosmer

Jeg? Uden skyld? Ja, det trode jeg jo rigtig-
nok – lige indtil idag. Men nu, – nu, Re-
bekka –

Rebekka

Ja, hvad nu?

Rosmer

Hvorledes skal jeg forklare mig Beates
forfærdelige anklage?

Rebekka

(i udbrud.)

Å, tal ikke om Beate! Tænk ikke på Be-
ate mere! Nu var du jo kommet så godt
bort fra hende, som er død.

Rosmer

Siden jeg fik vide dette her, så er hun ble’t
ligesom så uhyggelig levende igen.

Rebekka

Å nej, – du må ikke, Rosmer! Du må
ikke!

Rosmer

Jo, siger jeg dig. Vi får prøve på at kom-
me til bunds i dette. Hvorledes kan hun
ha’ forvildet sig ind på den usalige mis-
tydning?

Rebekka

Faksimile

legg: 26, blad: [1]r

26.

Du begynder da vel ikke selv at tvile på,
at hun var så noget nær vanvittig?

Rosmer

Å jo, du, – det er just netop det, som jeg ik-
ke kan være så ganske viss på længer. Og
desuden, – om så var –

Rebekka

Om så var? Ja, hvad så da?

Rosmer

Jeg mener, – hvor skal vi så søge den nær-
meste grund til, at hendes sygelige sind
gik over i vanvid?

Rebekka

Å, hvad kan det da nytte at du går her og
fortaber dig i slige grublerier!

Rosmer

Jeg kan ikke andet, Rebekka. Jeg kan ikke
la’ disse nagende tvil fare, om jeg end aldrig
så gerne vilde det.

Rebekka

Å men det kan bli’ farligt – således bestan-
dig at kredse om dette ene tunge.

Rosmer

(går urolig og tankefuld omkring.)

Jeg må ha’ forrådt mig på en eller anden
måde. Hun må ha’ lagt mærke til, hvor
lykkelig jeg begyndte at føle mig fra den

Faksimile

legg: 26, blad: [1]v

tid, da du kom til os.

Rebekka

Ja men, kære, om nu også så var –!

Rosmer

Du skal se, – det har ikke undgåt hende, at
vi læste de samme bøger. At vi søgte hin-
anden og talte sammen om alle de nye ting.
Men jeg begriber det ikke! For jeg var da så
omsorgsfuld for at skåne hende. Når jeg
tænker tilbage, så synes jeg, jeg var som
på mit liv for at holde hende udenfor alt
vort. Eller var jeg ikke det, Rebekka?

Rebekka

Jo, jo, det var du så visst.

Rosmer

Og du også. Og så alligevel –! Å , dette er
forfærdeligt at tænke på! Så har hun alt-
så gåt her, hun, – i sin syge kærlighed, – tiet
og tiet, – passet på os, – lagt mærke til alt,
og, – og mistydet alt.

Rebekka

(knuger sine hænder.)

Å, jeg skulde aldrig ha’ kommet til Ros-
mersholm.

Rosmer

A tænke sig til, hvad hun har lidt i taus-
hed! Alt det stygge, som hun i sin syge

Faksimile

legg: 26, blad: [2]r

hjerne har troet at kunne bygge op og læg-
ge sammen om os. – Talte hun aldrig til dig
om noget, som kunde bringe dig på et slags
spor?

Rebekka

(ligesom opjaget.)

Til mig! Tror du, at jeg da var ble’t her en
dag længer?

Rosmer

Nej, nej, det forstår sig. – Å, hvilken kamp
hun må ha’ kæmpet. Og så kæmpet alene,
Rebekka. Fortvilet og ganske alene. – Og så
til slut denne gribende – anklagende sejr –
i møllefossen.

(han kaster sig ned i stolen ved skrive-
bordet, støtter albuerne på bordet og dæk-
ker ansigtet med hænderne.)

Rebekka

(nærmer sig ham varsomt bag fra.)

Hør nu her, Rosmer. Om det stod i din
magt at kalde Beate tilbage – til dig – til
Rosmersholm, – vilde du så gøre det?

Rosmer

Å hvad ved jeg, hvad jeg vilde gøre eller
ikke gøre. Jeg har ikke tanke for andet, end
dette ene, – som er uigenkaldeligt.

Rebekka

Faksimile

legg: 26, blad: [2]v

Nu skulde du begyndt at leve, Rosmer.
Du var alt begyndt. Du havde gjort dig
fuldt fri – til alle sider. Du følte dig så
glad og så let –

Rosmer

Å ja, du, – det gjorde jeg rigtignok. – Og så
kommer dette knugende tunge.

Rebekka

(bag ham med armene på stolryggen.)

Hvor dejligt det var når vi sad der nede
i stuen i mørkningen. Og vi så hjalp hin-
anden at lægge de nye livsplaner til rette.
Du vilde gribe ind i det levende liv, – i da-
gens levende liv, – som du sa’. Du vilde gå
som en frigørende gæst fra det ene hjem
til det andet. Vinde sindene og viljerne
for dig. Skabe adelsmennesker rundt om-
kring, – i videre og videre kredse. Adels-
mennesker.

Rosmer

Glade adelsmennesker.

Rebekka

Ja – glade.

Rosmer

For det er glæden, som adler sindene, Re-
bekka.

Rebekka

Faksimile

legg: 27, blad: [1]r

27.

Tror du ikke – smerten også? Den store
smerte?

Rosmer

Jo, – når en kunde komme igennem den.
Over den. Ud over den.

Rebekka

Det er det, du må.

Rosmer

(ryster tungt på hodet.)

Ud over dette kommer jeg aldrig – helt. Al-
tid vil der bli’ siddende igen en tvil. Et
spørsmål. Jeg vil aldrig mere komme
til at svælge i det, som gør livet så vid-
underlig dejligt at leve.

Rebekka

(over stolryggen, sagtere.)

Hvad er det for noget, du mener, Rosmer?

Rosmer

(ser op på hende.)

Den stille, glade skyldfrihed.

Rebekka

(et skridt tilbage.)

Ja. Skyldfrihed.

(kort ophold.)

Rosmer

(med albuen på bordet, støtter hodet i hån-
den og ser frem for sig.)

Faksimile

legg: 27, blad: [1]v

Og således, som hun har forståt at kom-
binere. Så systematisk, som hun har sat
det sammen. Først begynder hun at næ-
re tvil om min rettroenhed –. Hvorledes
kunde hun falde på det dengang? Men
hun faldt på det. Og så vokste det til
visshed. Og så, – ja, ˹da˺ var det jo for hende så
let at holde alt det andet for tænkeligt.
(retter sig op i stolen og farer med hænder-
ne gennem håret.) Å, alle disse vilde ind-
bildninger! Jeg blir dem aldrig kvit. Jeg
føler det så godt. Jeg ved det. Ret som
det er, vil de komme jagende frem og
minde om den døde.

Rebekka

Ligesom den hvide hesten på Rosmers-
holm.

Rosmer

Ja slig. Susende frem i mørket. I stil-
heden.

Rebekka

Og for dette usalige hjernespinds skyld
vil du slippe det levende liv, som du var
begyndt at få tag i.

Rosmer

Du har ret i at det er tungt. Tungt, Re-
bekka. Men det står ikke til mig at træffe

Faksimile

legg: 27, blad: [2]r

valg. Hvorledes skulde jeg vel kunne kom-
me ud over dette!

Rebekka

(bag stolen.)

Ved at skabe dig nye forhold.

Rosmer

(studser, ser op.)

Nye forhold!

Rebekka

Ja, nye forhold til verden udenfor. Leve,
virke, handle. Ikke sidde her og gruble og
ruge over uløselige gåder.

Rosmer

(rejser sig.)

Nye forhold? (går henover gulvet, standser
ved døren og kommer så tilbage.) Et spørs-
mål falder mig ind. Har ikke du også
gjort dig det spørsmål, Rebekka?

Rebekka

(ånder besværligt.)

La’ mig – få vide – hvad det er.

Rosmer

Hvorledes tror du vort forhold vil ar-
te sig efter denne dag?

Rebekka

Jeg tænker nok vort venskab kan holde
ud, – hvad der så end kommer.

Faksimile

legg: 27, blad: [2]v

Rosmer

Ja, det var nu ikke just så, jeg mente det.
Men det, som fra først af førte os to sam-
men, – det, som binder os så inderligt til
hinanden, – vor fælles tro på et rent sam-
liv mellem mand og kvinde –

Rebekka

Ja, ja, – hvad det?

Rosmer

Jeg mener, at et sligt forhold, – som vort alt-
så, – egner ikke det sig nærmest for en livs-
førelse i stille, lykkelig fred –?

Rebekka

Og så!

Rosmer

Men nu åbner der sig fo{m}r mig et liv med
kamp og med uro og med stærke sindsstem-
ninger. For jeg vil leve mit liv, Rebekka!
Jeg lar mig ikke slå til jorden af uhygge-
lige muligheder. Jeg lar mig ikke foreskri{-}ve
min livsgang, hverken af levende eller
af – nogen anden.

Rebekka

Nej, nej, – la’ dig ikke det! Vær helt ud
en fri mand, Rosmer!

Rosmer

Men ved du, hvad jeg så tænker på? Ved

Faksimile

legg: 28, blad: [1]r

28.

du det ikke? Ser du ikke, hvorledes jeg
bedst kan vinde frigørelse fra alle nagen-
de minder, – fra hele den triste forgan-
genhed?

Rebekka

Nu!

Rosmer

Ved at stille op imod den en ny, en leven-
de virkelighed.

Rebekka

(famler efter stolryggen.)

En levende –? Hvad er – dette?

Rosmer

(nærmere.)

Rebekka, – hvis jeg nu spurte dig, – vil
du være min anden hustru?

Rebekka

(et øjeblik målløs, skriger op i glæde.)

Din hustru! Din –! Jeg!

Rosmer

Godt. Lad os prøve det. Vi to vil være et .
Her må ikke længere stå noget tomt rum
efter den døde.

Rebekka

Jeg – i Beates sted –!

Rosmer

Så er hun ude af sagaen. Helt ude. For

Faksimile

legg: 28, blad: [1]v

evig og altid.

Rebekka

(sagte og bævende.)

Tror du det, Rosmer?

Rosmer

Det må ske! Det må! Jeg kan ikke, – jeg
vil ikke gå igennem livet med et lig på ryg-
gen. Hjælp mig at kaste det af, Rebekka.
Og lad os så kvæle alle mindelser i frihed, i
fryd, i lidenskab. Du skal være for mig den
eneste hustru, jeg nogen sinde har havt.

Rebekka

(behersket.)

Kom ikke oftere ind på dette. Jeg blir al-
drig din hustru.

Rosmer

Hvad! Aldrig! Å, tror du da ikke at du kun-
de komme til at elske mig? Er der da ikke al-
lerede et stænk af kerlighed i vort venskab!

Rebekka

(holder for ørerne som i skræk.)

Tal ikke så, Rosmer! Sig ikke noget sligt!

Rosmer

(griber hende i armen.)

Jo, jo, – der er en spirende mulighed i vort
forhold. Å, jeg kan se på dig, at du føler det
samme. Gør du ikke det, Rebekka?

Faksimile

legg: 28, blad: [2]r

Rebekka

(atter fast og fattet.)

Hør nu her. Det siger jeg dig, – at blir du ved
med dette, så rejser jeg fra Rosmersholm.

Rosmer

Rejse! Du! Det kan du ikke. Det er umuligt.

Rebekka

Det er endda umuligere at jeg kan bli’ din hus-
tru. Aldrig i denne verden kan jeg bli’ det.

Rosmer

(ser studsende på hende.)

Du siger «kan». Og det siger du så underligt.
Hvorfor kan du ikke?

Rebekka

(griber begge hans hænder.)

Kære ven, – både for din egen skyld og for min, –
spørg ikke om hvorfor. (slipper ham.) Se så, Rosmer.

(hun går mod døren til venstre.)

Rosmer

Herefterdags har jeg ikke noget andet spørs-
mål end det ene – hvorfor?

Rebekka

(vender sig og ser på ham.)

Så er det slut.

Rosmer

Mellem dig og mig?

Rebekka

Faksimile

legg: 28, blad: [2]v

Ja.

Rosmer

Aldrig blir det slut mellem os to. Aldrig rej-
ser du fra Rosmersholm.

Rebekka

(med hånden på dørklinken.)

Nej, jeg gør vel ikke det. Men spør’ du mig
tiere, – så er det slut alligevel.

Rosmer

Slut alligevel? Hvorledes –?

Rebekka

Jo, for så går jeg den vej, som Beate gik. Nu
ved du det, Rosmer.

Rosmer

Rebekka –!

Rebekka

(i døren, nikker langsomt.)

Nu ved du det.

(hun går.)

Rosmer

(stirrer som fortabt mod den lukkede dør
og siger hen for sig:)

Hvad – er – dette?

Faksimile

legg: 29, blad: [1]r

29.

Tredje akt.

(Dagligstuen på Rosmersholm. Vindu-
et og forstuedøren står åbne. Formiddags-
solen skinner udenfor.)

(Rebekka West, klædt som i første akt,
står ved vinduet og vander og steller med
blomsterne. Hendes hækletøj ligger i læ-
nestolen. Madam Helseth går omkring
med en fjerkost og støver møblerne af.)

Rebekka

(efter en tids taushed.)

Det er underligt at pastoren blir så længe
ovenpå idag.

Madam Helseth

Å , det gør han jo så tidt. Men nu kommer
han vel snart ned, kan jeg tro.

Rebekka

Har De set noget til ham?

Madam Helseth

Det var just så vidt. Da jeg kom op med kaf-
feen, gik han inde i sengkammerset og klæd-
te sig på.

Faksimile

legg: 29, blad: [1]v

Rebekka

Jeg spør’, for igår var han ikke rigtig vel
til pas.

Madam Heseth

Nej, han så slig ud. Og så undres jeg på,
om der ikke er noget ivejen med ham og
svogeren.

Rebekka

Hvad tror De, det skulde være?

Madam Helseth

Jeg kan ikke vide det. Kanske er det den-
ne her Mortensgård, som har sat de to op
imod hinanden.

Rebekka

Det er vel muligt, det. – Kender De noget
til denne Peder Mortensgård?

Madam Helseth

Nej da. Hvor kan frøkenen tænke det? En
slig en, som han er!

Rebekka

Mener De, fordi han gir ud den stygge
avisen?

Madam Helseth

Å , det er nu ikke bare for det. – Frøkenen
har vel hørt, at han fik barn med en gift
kone, som manden var rømt ifra?

Rebekka

Faksimile

legg: 29, blad: [2]r

Jeg har hørt sige det. Men det var nok læn-
ge før jeg kom hid.

Madam Helseth

Ja kors, han var helt ung dengang. Og hun
skulde vel havt bedre forstand, end han. Gif-
te sig med hende vilde han jo også. Men det
kunde han da ikke få lov til. Og så fik
han nok svie svært for det. – Men siden så
har, min tro, Mortensgård slåt sig op, han.
Der er nok mange, som søger den manden.

Rebekka

De fleste ringere folk vender sig helst til
ham, når der er noget på færde.

Madam Helseth

Å , der turde være andre end de ringe folk
også –

Rebekka

(skotter lønligt hen på hende.)

Så?

Madam Helseth

(ved sofaen, støver og fejer ivrigt.)

Der turde være de folk, som en mindst skul-
de tænke det om, frøken.

Rebekka

(steller med blomsterne.)

Ja, det er nu bare noget, som De tror, ma-
dam Helseth. For De kan jo ikke vide sligt

Faksimile

legg: 29, blad: [2]v

noget så bestemt.

Madam Helseth

Så det mener frøkenen, jeg ikke kan vide?
Jo såmen kan {s}jeg så. For, – når jeg endelig
skal ud med det, – så har jeg selv engang
gåt med brev til Mortensgård.

Rebekka

(vender sig.)

Nej, – har De!

Madam Helseth

Ja, det har jeg rigtignok. Og det brevet var
såmen skrevet her på Rosmersholm.

Rebekka

Virkelig, madam Helseth?

Madam Helseth

Ja min tro var det så. Og fint papir var det
skrevet på. Og fint rødt lak var der sat uden-
på det også.

Rebekka

Og De blev betro’d til at gå med det? Ja, kæ-
re madam Helseth, så er det jo ikke vanske-
ligt at skønne, hvem det var fra.

Madam Helseth

Nå?

Rebekka

Det var naturligvis noget, som den stakkers
fru Rosmer i sin sygelighed –

Faksimile

legg: 30, blad: [1]r

30.

Madam Helseth

Det er frøken West, som siger det, og ikke
jeg.

Rebekka

Men hvad stod der så i brevet? Nå, det er
sandt, – det kan jo ikke De vide.

Madam Helseth

Hm, det kunde nok hænde, at jeg vidste
det ligevel.

Rebekka

Sa’ hun Dem, hvad hun skrev om?

Madam Helseth

Nej, hun gjorde ikke just det. Men da han,
Mortensgård, havde læst det, så gav han sig
til at spørge mig slig ud, både på langs og
på tvers, så jeg kunde nok skønne, hv{d}ad der
stod i det.

Rebekka

Hvad tror De da der stod i det? Å , kære,
snille madam Helseth, sig mig det!

Madam Helseth

Nej da, frøken. Ikke for alt det, som i ver-
den er.

Rebekka

Å, til mig kan De da sige det. Vi to er jo så
gode venner.

Madam Helseth

Faksimile

legg: 30, blad: [1]v

Gud bevare mig for at sige noget til Dem
om det, frøken. Jeg kan ikke sige andet, end
at det var noget stygt, som de havde gåt og
bildt den stakkers syge fruen ind.

Rebekka

Hvem havde bildt hende det ind?

Madam Helseth

Slette mennesker, frøken West. Slette men-
nesker.

Rebekka

Slette –?

Madam Helseth

Ja, det siger jeg to ganger. Rigtig slette
mennesker må det ha’ vær’t.

Rebekka

Og hvad tror De det kunde være for nogen?

Madam Helseth

Å , jeg ved nok, hvad jeg tror. Men gud be-
vare min mund. Der går rigtignok en viss
frue der inde i byen – hm!

Rebekka

Jeg kan se på Dem at De mener fru Kroll.

Madam Helseth

Ja, hun er en for sig selv, hun. Imod mig
har hun nu altid vær’t så stor på det. Og
Dem har hun da aldrig havt noget godt
øje til.

Faksimile

legg: 30, blad: [2]r

Rebekka

Tror De, fru Rosmer var ved sin fulde for-
stand da hun skrev det brevet til Mortens-
gård?

Madam Helseth

Det er så underligt med forstanden, frøken.
Rent ifra sig selv tror jeg nu ikke hun var.

Rebekka

Men hun blev da som forstyrret da hun fik
vide at hun ikke kunde få børn. Det var da
galskaben brød ud.

Madam Helseth

Ja, det tog svært på hende, stakkers frue.

Rebekka

(tar hækletøjet og sætter sig i stolen ved vin-
duet.)

For resten, – tror ikke De også at det i grun-
den var godt for pastoren, madam Helseth?

Madam Helseth

Hvilket, frøken?

Rebekka

At her ingen børn blev af. Hvad?

Madam Helseth

Hm, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige
til det.

Rebekka

Jo, De kan tro mig. Det var det bedste for

Faksimile

legg: 30, blad: [2]v

ham. Pastor Rosmer er ikke skikket til
at gå her og høre på ungeskrig.

Madam Helseth

Små barn skriger ikke på Rosmersholm,
frøken.

Rebekka

(ser på hende.)

Skriger de ikke?

Madam Helseth

Nej. Her på gården har de små barn al-
drig brugt at skrige, så længe folk kan min-
des.

Rebekka

Det var da underligt.

Madam Helseth

Ja, er ikke det underligt? Men det ligger
til slægten. Og så er der én underlig ting til.
Når de blir større, så lér de aldrig. Lér al-
drig så længe de lever.

Rebekka

Det vilde da være besynderligt –

Madam Helseth

Har frøkenen nogen eneste gang hørt eller
set pastoren lé ?

Rebekka

Nej, – når jeg tænker mig om, så tror jeg næsten
sten, De har ret. Men menneskene lér nu i det

Faksimile

legg: 31, blad: [1]r

31.

hele ikke meget her på disse kanter, synes
jeg.

Madam Helseth

De gør ikke det. Det begyndte på Rosmers-
holm, siger folk. Og så har det vel bredt sig
ud, som et slags smitte, det også, kan jeg tro.

Rebekka

De er en dybsindig kone, De, madam Hel-
seth.

Madam Helseth

Å , frøkenen skal ikke sidde og gøre nar –.
(lytter.) Hys, hys, – nu kommer pastoren ned.
Han liker ikke at se fejekosten her inde.

( Hun går ud gennem døren til højre.)

(Johannes Rosmer, med stok og hat i hån-
den, kommer ind fra forstuen.)

Rosmer

God morgen, Rebekka.

Rebekka

God morgen, kære. (lidt efter; hækler.) Skal
du ud?

Rosmer

Ja.

Rebekka

Vejret er jo så vakkert.

Rosmer

Du så ikke op til mig imorges.

Faksimile

legg: 31, blad: [1]v

Rebekka

Nej, – jeg gjorde ikke det. Ikke idag.

Rosmer

Vil du ikke gøre det herefter heller?

Rebekka

Å jeg ved ikke endnu, du.

Rosmer

Er der kommet noget til mig?

Rebekka

«Amtstidenden» er kommet.

Rosmer

«Amtstidenden» –!

Rebekka

Den ligger der på bordet.

Rosmer

( sætter hat og stok fra sig.)

Står der noget –?

Rebekka

Ja.

Rosmer

Og så sender du den ikke op –

Rebekka

Du får tidsnok læse den.

Rosmer

Nå så. (tar bladet og læser stående ved bor-
det.) – Hvad! – – «kan ikke noksom advare
imod karakterløse overløbere» –. (ser hen

Faksimile

legg: 31, blad: [2]r

på hende.) De kalder mig en overløber,
Rebekka.

Rebekka

Der nævnes ikke noget navn.

Rosmer

Det er jo det samme. (læser videre.) – «løn-
lige forrædere imod den gode sag» –. – «Judas-
naturer, som frækt bekender sit frafald, så
snart de tror at det belejlige og – profitab-
leste tidspunkt er kommet». «Hensyns-
løst attentat på ærværdige forfædres ef-
termæle» –. – «i påvente af at øjeblikkets
magthavere ikke vil lade en passende be-
lønning udeblive». (lægger avisen på bordet.)
Og det skriver de om mig. De, som har kendt
mig så længe og så nøje. Dette, som de ik-
ke selv tror på. Dette, som de ved at der
ikke er et eneste sandt ord i, – det skriver de
alligevel.

Rebekka

Der står mere endnu.

Rosmer

(tar atter avisen.)

– «undskyldning i en uøvet dømmekraft» –.
– «fordærvelig indflydelse, – kanske udstrakt
også til områder, som vi foreløbig ikke vil
gøre til genstand for offentlig omtale eller

Faksimile

legg: 31, blad: [2]v

påtale» –. (ser på hende.) Hvad er det?

Rebekka

Det sigter til mig, kan du skønne.

Rosmer

(lægger avisen fra sig.)

Rebekka, – dette her er uhæderlige mænds
færd.

Rebekka

Ja, jeg synes ikke de har noget at la’ Mor-
tensgård høre.

Rosmer

(går om på gulvet.)

Her må bringes redning. Alt, hvad godt
er i menneskene, går tilgrunde, får hvis det-
te får vare ved. Men det skal det ikke! Å,
hvor glad, – hvor glad jeg vilde føle mig
om jeg kunde få det til at lysne lidt i al den-
ne skumle styghed.

Rebekka

,
(rejser sig.)

Ja, ikke sandt, du? I dette her har du no-
get stort og herligt at leve for!

Rosmer

Tænk, om jeg kunde vække dem til selv-
erkendelse. Bringe de{n<...> }m til at angre og til
at skamme sig for sig selv. Få dem til at
nærme sig hverandre i fordragelighed, – i

Faksimile

legg: 32, blad: [1]r

32.

kærlighed, Rebekka.

Rebekka

Ja, sæt <...> bare al din evne ind på dette, og
du skal sé , du vinder.

Rosmer

Jeg synes, det måtte kunne lykkes. Å, hvil-
ken fryd det da vilde bli’ at leve livet. Ingen
hadefuld strid mere. Bare kappestrid. Al-
le øjne rettede imod det samme mål. Alle
viljer, alle sind stevnende fremad, – opad, –
enhver ad sin egen naturnødvendige vej. (kom-
Lykke for alle, – skabt igennem alle. (kom-
mer til at se ud i det fri, farer sammen og
siger tungt:) Ah! Ikke gennem mig.

Rebekka

Ikke –? Ikke gennem dig?

Rosmer

Og ikke for mig heller.

Rebekka

Å, Rosmer, lad ikke slig tvil komme op i
dig.

Rosmer

Lykke, – kære Rebekka, – lykke, det er først
og fremst den stille, glade, trygge følelse af
skyldfrihed.

Rebekka

(ser hen for sig.)

Faksimile

legg: 32, blad: [1]v

Ja, dette med skyld –.

Rosmer

Å, det kan du så lidet dømme om. Men jeg –

Rebekka

Du mindst!

Rosmer

(peger ud mod vinduet.)

Møllefossen.

Rebekka

Å, Rosmer –!

(Madam Helseth ser ind gennem døren til
højre.)

Madam Helseth

Frøken!

Rebekka

Siden, siden. Ikke nu.

Madam Helseth

Bare et ord, frøken.

(Rebekka går hen til døren. Madam Hel-
seth meddeler hende noget. De taler en stund
hviskende sammen. Madam Helseth nikker
og går.)

Rosmer

(urolig.)

Var det noget til mig?

Rebekka

Nej, det var bare husets sager. – Nu skulde

Faksimile

legg: 32, blad: [2]r

du gå ud i den friske luft, kære Rosmer.
Gå rigtig langt, skulde du.

Rosmer

(tar hatten.)

Ja, kom. Så går vi sammen.

Rebekka

Nej, kære, jeg kan ikke nu. Du får gå alene.
Men ryst så alle disse tunge tankerne af dig.
Lov mig det.

Rosmer

Dem får jeg nok aldrig rystet af, – er jeg ræd
for.

Rebekka

Å, men at noget så grundløst kan ta’ dig
med slig magt –!

Rosmer

Desværre, – det er nok ikke så grundløst,
du. Jeg har ligget og grublet over det hele nat-
ten. Beate har kanske set rigtig alligevel.

Rebekka

I hvad, mener du?

Rosmer

Set rigtig, {i}da hun trode, jeg elsked dig,
Rebekka.

Rebekka

Set rigtig i det!

Rosmer

Faksimile

legg: 32, blad: [2]v

(lægger hatten på bordet.)

Jeg går og tumler med det spørsmål, – om
ikke vi to hele tiden har dåret os selv – når
vi kaldte vort forhold for venskab.

Rebekka

Mener du kanske, at det lige så godt kun-
de kaldes et –?

Rosmer

– kærlighedsforhold. Ja, du, jeg mener
det. Allerede mens Beate leved var det
dig, jeg gav alle mine tanker til. Det var dig
alene, jeg stunded efter. Det var hos dig, jeg
følte denne stille, glade, begærløse lyksalig-
hed. Når vi tænker ˹os˺ rigtig om, Rebekka, – så
begyndte vort samliv som en sød, løndoms-
fuld barneforelskelse. Uden krav og uden
drømme. Følte ikke du det også på slig
vis? Sig mig det.

Rebekka

(kæmper med sig selv.)

Å, – jeg ved ikke, hvad jeg skal svare dig.

Rosmer

Og det er dette inderlige liv i hinanden og
for hinanden, som vi har ta’t for venskab.
Nej, du, – vort forhold har været et åndeligt
ægteskab – kanske lige fra de første dagene
af. Derfor er der brøde hos mig. Jeg havde

Faksimile

legg: 33, blad: [1]r

33.

ikke ret til det, – ikke lov for Beates skyld.

Rebekka

Ikke lov til at leve i lykke? Tror du det,
Rosmer?

Rosmer

Hun så på vort forhold med sin kærlig-
heds øjne. Dømte vort forhold efter sin
kærligheds art. Naturligvis. Beate kun-
de ikke dømme anderledes, end hun gjor-
de.

Rebekka

Men hvor kan du da anklage dig selv for
Beates vildfarelse!

Rosmer

I kærlighed til mig, – på sin måde, – gik
hun i møllefossen. Den kendsgerning står
fast, Rebekka. Den kommer jeg aldrig ud
over.

Rebekka

Å, tænk ikke på andet end den store, skøn-
ne opgave, som du har sat dit liv ind på!

Rosmer

(ryster på hodet.)

Den kan visst aldrig føres igennem, du. Ik-
ke af mig. Ikke efter det, jeg nu ved .

Rebekka

Hvorfor ikke af dig?

Faksimile

legg: 33, blad: [1]v

Rosmer

Fordi der aldrig vindes sejr for en sag,
som har sit udspring i brøde.

Rebekka

(i udbrud.)

Å, dette her er slægtstvil, – slægtsangst, –
slægtsskrupler. De snakker her om at de
døde kommer igen som jagende, hvide he-
ste. Jeg synes, dette her er noget sligt.

Rosmer

Lad det være, hvad det være vil. Hvad
hjælper det, når jeg nu ikke kan komme
ifra det? Og du kan tro mig, Rebekka.
Det er, som jeg siger. Den sag, som skal
vinde frem til varig sejr, – den må bæres
af en glad og skyldfri mand.

Rebekka

Er glæden da så rent umistelig for dig,
Rosmer?

Rosmer

Glæden? Ja, du, – det er den.

Rebekka

For dig, som aldrig kan lé ?

Rosmer

Alligevel. Du kan tro, jeg har store anlæg
til at være glad.

Rebekka

Faksimile

legg: 33, blad: [2]r

Nu skal du gå, kære. Langt, – rigtig langt.
Hører du det? – Se, her er din hat. Og her har
du stokken.

Rosmer

(tar begge dele.)

Tak. Og du går ikke med?

Rebekka

Nej, nej, jeg kan ikke nu.

Rosmer

Jaja da. Du er nu med mig alligevel.

( Han går ud gennem forstuen. Lidt efter
kikker Rebekka ud bag den åbne dør.
Derpå går hun hen mod døren til højre.)

Rebekka

(åbner og siger halvhøjt.)

Se så, madam Helseth. Nu kan De slip-
pe ham ind.

( Hun går henover imod vinduet.)

(Kort efter kommer rektor Kroll ind
fra højre. Han hilser taus og afmålt og be-
holder sin hat i hånden.)

Kroll

Han er altså gåt?

Rebekka

Ja.

Kroll

Plejer han gå langt?

Faksimile

legg: 33, blad: [2]v

Rebekka

Å ja. Men idag er han så uberegnelig. Og
dersom De ikke vil træffe ham –

Kroll

Nej, nej. Det er Dem, jeg ønsker at tale med.
Og ganske alene.

Rebekka

Så er det bedst, vi nytter tiden. Sid ned,
herr rektor.

( Hun sætter sig i lænestolen ved vinduet.
Rektor Kroll sætter sig på en stol ved siden
af hende.)

Kroll

Frøken West, – De kan vel neppe forestille
Dem, hvor dybt og smerteligt det går mig
til hjertet, – dette omslag, som er sket med
Johannes Rosmer.

Rebekka

Vi var forberedt på at så vilde ske – i først-
ningen.

Kroll

Bare i førstningen?

Rebekka

Rosmer havde det sikkre håb, at sent eller
tidligt vilde De nok gå med ham.

Kroll

Jeg!

Faksimile

legg: 34, blad: [1]r

34.

Rebekka

Både De og alle hans andre venner.

Kroll

Ja, der ser De! Så skrøbelig er hans døm-
mekraft, når det gælder mennesker og for-
hold i livet.

Rebekka

For resten, – når nu altså han føler det
som en fornødenhed at frigøre sig til al-
le sider –

Kroll

Ja men se, – det er netop det, som jeg ikke
tror.

Rebekka

Hvad tror De da?

Kroll

Jeg tror, det er Dem, som står bag det hele.

Rebekka

Det har De fra Deres frue, rektor Kroll.

Kroll

Det kan være ligegyldigt, hvem jeg har det fra.
Men visst er det, at jeg bærer på en stærk tvil, –
en overmåde stærk tvil, siger jeg, – når jeg tæn-
ker mig om og lægger sammen hele Deres ad-
færd lige siden De kom hid.

Rebekka

(ser på ham.)

Faksimile

legg: 34, blad: [1]v

Det foresvæver mig at der var en tid, da
De bar på en overmåde stærk tro til mig,
kære rektor. En varm tro, havde jeg nær sagt.

Kroll

(dæmpet.)

Hvem kunde ikke De forhekse, – når De
la’ an på det?

Rebekka

La’ jeg an på at –!

Kroll

Ja, det gjorde De. Jeg er ikke så tosset nu
længer, at jeg bilder mig ind, der var nogen
følelse med i spillet. De vilde simpelt hen
skaffe Dem indpas på Rosmersholm. Det
var Sætte Dem fast her. Det var det, jeg
skulde hjælpe Dem med. Nu ser jeg det.

Rebekka

De har altså rent glemt, at det var Beate,
som tigged og trygled mig om at flytte her
ud.

Kroll

Ja, da De havde fåt forhekset hende også.
Eller kan det kaldes for venskab, det, som
hun kom til at føle for Dem? Det slog over
i forgudelse, – i tilbedelse. Det arted ud
til, – hvad skal jeg kalde det?, – til et slags
desperat forelskelse. Ja, det er det rette ord.

Faksimile

legg: 34, blad: [2]r

Rebekka

De får være så god at huske på Deres sø-
sters tilstand. Hvad mig angår, så tror jeg
ikke, jeg kan siges at være overspændt på
nogen måde.

Kroll

Nej, det er De visselig ikke. Men desto far-
ligere blir De, for de mennesker, som De
vil vinde magt over. De har så let for at
handle med overlæg og fuld rigtig bereg-
ning, – just fordi De bærer på et koldt hjer-
te.

Rebekka

Koldt? Er De så sikker på det?

Kroll

Nu er jeg ganske viss på det. Ellers havde
De ikke kunnet gå her år efter år og forføl-
ge Deres mål så urokkelig. Ja, ja, – De har
nåd’, hvad ˹De˺ vilde. De har fåt ham og det he-
le i Deres magt. Men for at sætte alt dette i-
gennem, har De ikke skyd’ at gøre ham ulyk-
kelig.

Rebekka

Det er ikke sandt. Det er ikke mig. Det er
Dem sl selv, som har gjort ham ulykkelig.

Kroll

Har jeg!

Faksimile

legg: 34, blad: [2]v

Rebekka

Ja, da De leded ham ind i den indbild-
ning at han var skyld i den forfærdelige
ende, som det tog med Beate.

Kroll

Så det har dog altså grebet ham så dybt?

Rebekka

Det kan De vel tænke Dem. Så blødt et
sind som hans –

Kroll

Jeg trode at en såkaldt frigjort mand for-
stod at sætte sig ud over alle skrupler. – Men
der har vi det altså! Å ja, – i grunden så
var det jo nok det, jeg vidste. Ætlingen af
de mænd, som her ser ned på os, – han slip-
per nok for at rive sig løs fra det, som uaf-
hændelig er gåt i arv fra slægt til slægt.

Rebekka

(ser tankefuld ned for sig.)

Johannes Rosmer har svært dybe rødder
i slægten. Det er både visst og sandt.

Kroll

Ja, og det skulde De ta’t hensyn til, ifald
De havde havt hjertelag for ham. Men De
kunde vel sagtens ikke ta’ den slags hen-
syn. Deres forudsætninger er jo så him-
melvidt forskellige fra hans.

Faksimile

legg: 35, blad: [1]r

35.

Rebekka

Hvilke forudsætninger, mener De?

Kroll

Jeg mener forudsætningerne i udspringet.
I oprindelsen, – frøken West.

Rebekka

Nå så. Ja, det er ganske sandt, – jeg er gåt
ud fra meget ringe forhold. Men alligevel –

Kroll

Det er ikke stand og stilling, jeg sigter til.
Jeg tænker på de moralske forudsætninger.

Rebekka

Forudsætninger –? For hvad?

Kroll

For at De overhovedet blev til.

Rebekka

Hvad er det, De siger!

Kroll

Jeg siger det jo kun fordi det forklarer
hele Deres adfærd.

Rebekka

Jeg forstår ikke dette. Fuld besked vil jeg
ha’!

Kroll

Jeg trode sandelig De havde fuld besked.
Det vilde dog ellers være besynderligt at De
lod Dem adoptere af doktor West –

Faksimile

legg: 35, blad: [1]v

Rebekka

(rejser sig.)

Ah så! Nu forstår jeg.

Kroll

– at De antog hans navn. Deres mors navn
var Gamvik.

Rebekka

(går henover gulvet.)

Min fars navn var Gamvik, herr rektor.

Kroll

Deres mors bestilling måtte jo tidt og jævnt
bringe hende sammen med distriktslægen.

Rebekka

Det har De ret i.

Kroll

Og så tar han Dem til sig – straks da Deres
mor var død. Han behandler Dem hårdt.
Og dog blir De hos ham. De ved , at han ik-
ke vil efterlade Dem en eneste skilling.
De fik jo bare en kasse bøger. Og dog holder
De ud hos ham. Bærer over med ham.
Plejer ham lige til det sidste.

Rebekka

(henne ved bordet, ser hånligt på ham.)

Og at jeg gjorde alt dette, – det forklarer De
deraf, at der var noget usædeligt, – noget
forbrydersk ved min tilblivelse!

Faksimile

legg: 35, blad: [2]r

Kroll

Hvad De gjorde for ham udleder jeg af et
uvilkårligt datterligt instinkt. Hele Deres
færd for resten holder jeg for et udslag af De-
res oprindelse.

Rebekka

,
(heftigt.)

Men der er ikke et sandt ord i alt, hvad De
siger! Og det kan jeg bevise! For doktor West
var ikke kommen til Finmarken da jeg blev
født.

Kroll

Undskyld, – frøken. Han kom der op året
i forvejen. Det har jeg undersøgt.

Rebekka

De tar fejl, siger jeg! De tar aldeles fejl!

Kroll

De sa’ her i forgårs at De var ni og tyve år.
Gik i det tredivte.

Rebekka

Så? Sa’ jeg det?

Kroll

Ja, De gjorde. Og deraf kan jeg regne ud –

Rebekka

Stop! Det hjælper ikke at regne. For jeg
kan lige så gerne sige Dem det straks: Jeg er
et år ældre, end jeg gir mig ud for.

Faksimile

legg: 35, blad: [2]v

Kroll

(smiler vantro.)

Virkelig? Det er noget nyt. Hvorledes er
det kommet?

Rebekka

Da jeg havde fyldt de fem og tyve, så syn-
tes jeg, – ugift som jeg var, – at jeg blev så rent
for gammel. Og så tog jeg mig for at lyve
et år af.

Kroll

De? En frigjort kvinde. Nærer De fordom-
me angående giftealderen?

Rebekka

Ja det var tossedumt, – og latterligt også.
Men der blir altid hængende et eller andet
ved en, som en ikke kan gøre sig fri for.
Vi er nu slig.

Kroll

Lad så være. Men regningen kan bli rigtig
alligevel. For doktor West var deroppe på
et flygtigt besøg året forinden han blev an-
sat.

Rebekka

(bryder ud.)

Det er ikke sandt!

Kroll

Er det ikke sandt?

Faksimile

legg: 36, blad: [1]r

36.

Rebekka

Nej. For det har mor aldrig talt om.

Kroll

Så hun har ikke det?

Rebekka

Nej, aldrig. Og ikke doktor West heller. Al-
drig med et ord.

Kroll

Kunde ikke det være fordi de begge to hav-
de grunde til at springe et år over? Ligesom
De har gjort, frøken West. Det er kanske en
ejendommelighed i slægten.

Rebekka

(går omkring; knuger og vrider hænderne.)

Det er umuligt. Det er bare noget, De vil
bilde mig ind. Aldrig i verden er det sandt,
dette her. Kan ikke være sandt! Aldrig i
verden –!

Kroll

(rejser sig.)

Men, kære, – hvorfor i guds navn tar De
så på vej? De gør mig rent forfærdet! Hvad
skal jeg tro og tænke –!

Rebekka

Ingen ting. De skal hverken tro eller tæn-
ke noget.

Kroll

Faksimile

legg: 36, blad: [1]v

Så må De sandelig forklare mig, hvor-
ledes De kan ta’ Dem den sag, – den mu-
lighed så nær.

Rebekka

(fatter sig.)

Det er jo så ganske ligefrem, rektor Kroll.
Jeg har da ikke lyst til at gå her og gælde
for et uægte barn.

Kroll

Nå så. Jaja , lad os slå os til ro med den
forklaring – foreløbig. Men så har De jo
altså beholdt en viss – fordom på det punkt
også.

Rebekka

Ja, jeg har vel det.

Kroll

Nå, jeg tænker, det er ligedan bevendt med
det meste af dette her, som De kalder for
Deres frigjorthed. De har læst Dem til
en hel hob nye tanker og meninger. De har
fåt vide et slags besked om forskninger
på forskellige områder, – forskninger, som
synes at omstyrte adskilligt af det, der
hidtil hos os har gældt for uomstødeligt
og uangribeligt. Men alt dette er bare ble’t
en viden hos Dem, frøken West. En kund-
skab. Det er ikke gåt Dem i blodet.

Faksimile

legg: 36, blad: [2]r

Rebekka

(betænkelig.)

Kan hænde, De har ret i det.

Kroll

Ja, bare prøv De Dem selv, så skal De se!
Og når det står slig til med Dem, så kan
en sagtens vide, hvorledes det er fat med
Johannes Rosmer. Det er jo den rene, skæ-
re galskab, – det er at rende lige lukt ind i
fordærvelsen, når han vil træde åbenlyst
frem og bekende sig som en frafalden! Tænk, –
han med denne skyhed i sindet! Tænk Dem
ham forstødt, – forfulgt af den kreds, han
hi{ <...> }dtil har tilhørt. Udsat for hensynsløse
angreb af de bedste i samfundet. Aldrig i
dette liv blir han mand for at stå det ud.

Rebekka

Han må stå det ud! Nu er det for sent for
ham at trække sig tilbage.

Kroll

Aldeles ikke for sent. Ikke på nogen måde.
Hvad der er sked, det kan ties ned, – eller det
kan i det mindste fortolkes som en blot og
bart forbigående om end beklagelig for-
vildelse . Men – en forholdsregel er rigtig-
nok uomgængelig fornøden.

Rebekka

Faksimile

legg: 36, blad: [2]v

Og hvad er det for noget?

{R}Kroll

De må få ham til at legalisere forholdet,
frøk{k}en West.

Rebekka

Det forhold, som han står i til mig?

Kroll

Ja. De må sé at få ham til det.

Rebekka

De kan altså slet ikke gøre Dem fri for den
tro, at vort forhold trænger til at – legalise-
res, som De siger?

Kroll

Jeg vil ikke indlade mig nærmere på sagen
selv. Men jeg tror rigtignok at ha’ iagttaget,
at der, hvor det falder lettest at bryde med
alle såkaldte fordomme, det er i – hm.

Rebekka

Det er i forholdet mellem mand og kvin-
de, mener De?

Kroll

Ja, – oprigtig talt, – jeg tror det.

Rebekka

(driver henover gulvet og ser ud gennem
vinduet.)

Jeg havde nær sagt, – gid De havde ret,
rektor Kroll.

Faksimile

legg: 37, blad: [1]r

37.

Kroll

Hvad mener De med det? De siger det
så besynderlig.

Rebekka

Å hvad! Lad os ikke snakke mere om de
ting. – Ah, – der kommer han.

Kroll

Allerede! Så vil jeg gå.

Rebekka

(hen til ham.)

Nej, – bli’ her. For nu skal De få høre no-
get.

Kroll

Ikke nu. Jeg synes ikke jeg tåler at sé ham.

Rebekka

Jeg bér Dem, – bli’. Gør det. Ellers vil De ang-
re det siden. Det er sidste gang jeg bér Dem
om noget.

Kroll

(ser forundret på hende og lægger hatten
fra sig.)

Nu vel, frøken West. Lad så være da.

(Det er en stund stille. Da kommer Johan-
nes Rosmer ind fra forstuen.)

Rosmer

(ser rektoren, standser i døren.)

Hvad! – Er du her!

Faksimile

legg: 37, blad: [1]v

Rebekka

Han vilde helst ikke ha’ mødt dig, Ros-
mer.

Kroll

(uvilkårligt.)

Du!

Rebekka

Ja, herr rektor. Rosmer og jeg – vi siger
du til hinanden. Forholdet imellem os
har ført det med sig.

Kroll

Var det det, som De lovte, jeg skulde få
høre?

Rebekka

Både det – og lidt mere til.

Rosmer

(kommer nærmere.)

Hvad er hensigten med besøget her idag?

Kroll

Jeg vilde endnu en gang prøve på at stand-
se dig og vinde dig tilbage.

Rosmer

(peger på avisen.)

Efter det, som står der?

Kroll

Jeg har ikke skrevet det.

Rosmer

Faksimile

legg: 37, blad: [2]r

Gjorde du noget skridt for at holde det
tilbage.

Kroll

Det vilde ha’ været uforsvarligt imod
den sag, jeg tjener. Og desuden så stod
det ikke i min magt.

Rebekka

(river avisen i stykker, krøller stumper-
ne sammen og kaster dem bag ovnen.)

Se så. Nu er det ude af øje. Og lad det
så være ude af sind også. For der kom-
mer ikke mere af den slags, Rosmer.

Kroll

Å ja, kunde De så sandt mage det så.

Rebekka

Kom, og lad os sætte os, kære. Alle tre. Så
vil jeg sige det altsammen.

Rosmer

(sætter sig uvilkårligt.)

Hvad er det for noget, som e{ <...> }r er kommet
over dig, Rebekka?! Denne uhyggelige
ro –. Hvad er det for noget?

Rebekka

Beslutningens ro. (sætter sig.) Sæt Dem,
De også, rektor.

(Rektor Kroll tar plads i sofaen.)

Rosmer

Faksimile

legg: 37, blad: [2]v

Beslutningens, siger du. Hvilken beslut-
ning?

Rebekka

Jeg vil gi’ dig igen, hvad du trænger for
at leve livet. Du skal få din glade skyld-
frihed tilbage, kære ven.

Rosmer

Men hvad er dog dette!

Rebekka

Jeg vil bare fortælle. Der behøves ikke
andet.

Rosmer

Nu!

Rebekka

Da jeg var kommen her ned fra Finmar-
ken – sammen med doktor West, – så syn-
tes jeg at der ligesom åbned sig en ny, stor,
vid verden for mig. Doktoren havde lært
mig både løst og fast. Alt det spredte, som
jeg vi{ <...> }dste om tingene i livet den gang.
(kæmpende og neppe hørligt.) Og så –

{R<...> }Kroll

Og så?

Rosmer

Men, Rebekka, – dette her ved jeg jo.

Rebekka

(tar sig sammen.)

Faksimile

legg: 38, blad: [1]r

38.

Ja, ja, – det har du i grunden ret i. Du
ve{ <...> }d nok om dette.

Kroll

(ser fast på hende.)

Det er kanske rettest at jeg går.

Rebekka

Nej, De skal bli’ siddende, kære rektor.
(til Rosmer.) Ja, det var altså det, ser du, –
jeg vilde være med i den nye tid, som brød
frem. Være med i alle de nye tankerne. –
Rektor Kroll fortalte mig en dag at Ulrik
Brendel havde havt svær magt over dig en
tid, mens du endnu var gut. Jeg syntes,
det måtte kunne gå an for mig at ta’ det-
te her op igen.

Rosmer

Kom du hid med en dulgt hensigt –!

Rebekka

Jeg vilde at vi to sku{de}lde gå sammen frem-
ad i frihed. Altid videre. Altid yderligere
frem. – Men så var der jo denne skumle, u-
overstigelige mur imellem dig og den hele,
fulde frigørelse.

Rosmer

Hvilken mur, mener du?

Rebekka

Jeg mener det, Rosmer, at du ikke kunde

Faksimile

legg: 38, blad: [1]v

vokse dig fri uden i det lyse solskinnet.
Og så gik du her og skranted og sygned i
et sligt ægteskabs mørke.

Rosmer

Aldrig før idag har du talt til mig om
mit ægteskab på den måde.

Rebekka

Nej, det turde jeg ikke, for så havde jeg
skræmt dig.

Kroll

(nikker til Rosmer.)

Hører du det!

Rebekka

<...>

(blir ved.)

Men jeg skønte godt, hvor frelsen var for
dig. Den eneste frelse. Og så handled jeg.

Rosmer

Hvad er det for handlinger, du sigter
til?

Kroll

Vil De dermed sige at –!

Rebekka

Ja, Rosmer –. (rejser sig.) Bli’ bare
siddende. De også, rektor Kroll. Men nu
må det for dagen. Det var ikke dig, Ros-
mer. Du er skyldfri. Det var mig, som
lokked –, som kom til at lokke Beate ud

Faksimile

legg: 38, blad: [2]r

på de vildsomme veje –

Rosmer

(springer op.)

Rebekka!

Kroll

(op fra sofaen.)

– på de vildsomme veje!

Rebekka

På de veje, – som førte til møllefossen. Nu
ved I det, begge to.

Rosmer

(som bedøvet.)

Men jeg forstår ikke –. Hvad er det, hun står
og siger? Jeg forstår ikke et ord –!

Kroll

Å jo, du. Jeg begynder at forstå.

Rosmer

Men hvad har du da gjort! Hvad har du
da kunnet sige hende for noget? Der var jo
intet. Slet intet!

Rebekka

Hun fik vide at du holdt på at arbejde
dig ud af alle de gamle fordommene.

Rosmer

Ja, men det gjorde jeg jo ikke dengang.

Rebekka

Jeg vidste at du snart vilde komme til

Faksimile

legg: 38, blad: [2]v

at gøre det.

Kroll

(nikker til Rosmer.)

Aha!

Rosmer

Og så? Hvad mere? Nu vil jeg vide re-
sten også.

Rebekka

En tid bagefter – så bad og bønfaldt jeg
hende om at jeg måtte få rejse fra Ros-
mersholm.

Rosmer

Hvorfor vilde du rejse – dengang?

Rebekka

Jeg vilde ikke rejse. Jeg vilde bli’ her,
hvor jeg var. Men jeg sa’ til hende at det
nok var bedst for os alle – om jeg kom bort
i tide. Jeg lod hende forstå, at blev jeg læn-
gere her, – så kunde der, – så kunde der
ske, – hvad det så skulde være.

Rosmer

Dette er altså, hvad du har sagt og gjort.

Rebekka

Ja, Rosmer.

Rosmer

Det var det, som du kaldte at handle.

Rebekka

Faksimile

legg: 39, blad: [1]r

39.

(med brudt stemme.)

Jeg kaldte det så, ja.

Rosmer

(lidt efter.)

Har du nu skriftet alt, Rebekka?

Rebekka

Ja.

Kroll

Ikke alt.

Rebekka

(ser skræmt på ham.)

Hvad mere skulde der være?

Kroll

Lod De så ikke til slut Beate forstå at
det var nødvendigt, – ikke blot at det var
bedst, – men at det var nødvendigt, af hen-
syn til Dem og Rosmer, at De rejste et
andet steds hen – så fort som muligt? – Nu?

Rebekka

(sagte og utydeligt.)

Kanske jeg sa’ noget sligt også.

Rosmer

(segner ned i lænestolen ved vinduet.)

Og dette spind af løgn og bedrag har hun, –
den ulykkelige syge, gåt her og trod på! Trod
så fuldt og fast! Så uryggelig! (ser op på
Rebekka.) Og aldrig vendte hun sig til mig.

Faksimile

legg: 39, blad: [1]v

Aldrig med et ord! Å, Rebekka, – jeg ser
det på dig, – du har rådet hende fra det!

Rebekka

Hun k havde jo sat sig i hodet at hun, –
som børnløs hustru, ikke havde ret til at
være her. Og så bildte hun sig ind, det var
pligt imod dig at vige pladsen.

Rosmer

Og du, – du gjorde intet for at få hende
ud af denne indbildning?

Rebekka

Nej.

Kroll

De bestyrked hende kanske i den? Svar!
Gjorde De ikke det?

Rebekka

Hun forstod mig vel så, kan jeg tro.

Rosmer

Ja, ja, – og for din vilje bøjed hun sig i
alle ting. Og så gav hun plads. (springer
op.) Hvor kunde, – hvor kunde du drive
dette forfærdelige spil!

Rebekka

Jeg syntes, at her var to liv at vælge imel-
lem, Rosmer.

Kroll

(strængt og myndigt.)

Faksimile

legg: 39, blad: [2]r

De havde ingen ret til at træffe et sligt
valg!

Rebekka

(heftig.)

Men tror I da at jeg gik her og handled
med kold og kløgtig fatning! Jeg var da
ikke slig, dengang, som nu, da jeg står og
fortæller det. Og så er der da vel to slags
vilje i et menneske, skulde jeg mene! Jeg
vilde ha’ Beate væk. På den ene måden el-
ler på den anden. Men jeg trode aldrig at
det skulde komme alligevel. Ved hvert skridt,
som jeg fristed og voved fremad, syntes jeg li-
gesom noget skreg indeni mig: Nu ikke læn-
ger! Ikke et skridt længe{ <...> }r! – Og så kunde
jeg ikke la’ det være endda. Jeg måtte friste
et bitte lidet gran til. Bare et eneste et. Og
så et til – og altid et til. – Og så kom det. – Det
er på den vis, sligt noget går for sig.

(kort taushed.)

Rosmer

(til Rebekka.)

Hvorledes tror du det herefter skal gå med
dig? Efter dette?

Rebekka

Med mig får det gå, som det kan. Det kom-
mer det ikke så nøje an på.

Faksimile

legg: 39, blad: [2]v

Kroll

Ikke et ord, som tyder på anger. Føler De
kanske ingen?

Rebekka

(koldt afvisende.)

Undskyld, herr rektor, – det er en sag, som
ikke kommer nogen anden ved. Det skal
jeg nok klare med mig selv.

Kroll

(til Rosmer.)

Og denne kvinde er det, som du lever under
tag sammen med. I fortroligt forhold til.
(ser om på portrætterne.) Å, – de, som er bor-
te, – de skulde bare se op nu!

Rosmer

Går du indover til byen?

Kroll

(tar sin hat.)

Ja. Jo før jo heller.

Rosmer

,
(tar ligeledes sin hat.)

Så går jeg med dig.

Kroll

Vil du det! Ja, jeg tænkte nok, vi ikke
helt havde mistet dig.

Rosmer

Kom så, Kroll! Kom så!

Faksimile

legg: 40, blad: [1]r

40.

(De går begge ud gennem forstuen uden
at se til Rebekka.)

(Lidt efter går Rebekka forsigtig hen
til vinduet og kikker ud mellem blom-
sterne.)

Rebekka

(taler halvhøjt med sig selv.)

Ikke over kloppen idag heller. Går oven-
om. Kommer aldrig over møllefossen.
Aldrig. (går fra vinduet.) Ja, ja da!

( Hun går hen og trækker i klokkestrengen.)

(Kort efter kommer madam Helseth ind
fra højre.)

Madam Helseth

Hvad er det, frøken?

Rebekka

Madam Helseth, vil De kanske være så
snil at få min rejsekoffert hentet ned
fra loftet.

Madam Helseth

Rejsekofferten?

Rebekka

Ja, den brune sælskindskofferten, som
De ved .

Madam Helseth

Ja vel. Men gud bevare mig, – vil da frø-
kenen ud og rejse?

Faksimile

legg: 40, blad: [1]v

Rebekka

Ja, – nu vil jeg ud og rejse, madam Hel-
seth.

Madam Helseth

Og det så fort på timen!

Rebekka

Så fort jeg har fåt pakket.

Madam Helseth

Nu har jeg da aldrig hørt magen! Men
frøkenen kommer da vel snart igen, ved
jeg?

Rebekka

Jeg kommer aldrig mere igen.

Madam Helseth

Aldrig! Men herre gud , hvorledes skal
det bli’ her på Rosmersholm, når ikke
frøken West er her længer? Nu havde den
stakkers pastoren fåt det så godt og hyg-
geligt.

Rebekka

Ja, men idag er jeg ble’t ræd, madam
Helseth.

Madam Helseth

Ræd! Jøsses, – hvorfor det da?

Rebekka

Jo, for jeg synes, jeg har set ligesom et
skimt af hvide heste.

Faksimile

legg: 40, blad: [2]r

Madam Helseth

Af hvide heste! Midt på lyse dagen!

Rebekka

Å, de er nok ude både tidlig og sent, – de
hvide hestene på Rosmersholm. (slår
over.) Nå, – det var altså rejsekofferten,
madam Helseth.

Madam Helseth

Ja vel. Rejsekofferten.

(De går begge ud til højre.)

Faksimile

legg: 40, blad: [2]v

Fjerde akt.

(Dagligstuen på Rosmersholm. Det er
sen aften. Lampen, med skærm over, bræn-
der på bordet.)

(Rebekka West står ved bordet og pak-
ker nogle småting ned i en vadsæk. Hen-
des kåbe, hat og det hvide hæklede uld-
sjal hænger over sofaryggen.)

(Madam Helseth kommer ind fra højre.)

Madam Helseth

,
(taler dæmpet og ser tilbageholden ud .)

Ja, nu er alle sagerne båret ud, frøken.
De står i køkkengangen.

Rebekka

Godt. Kusken er vel tilsagt?

Madam Helseth

Ja. Han spør’, hvad tid han skal være
her med vognen.

Rebekka

Jeg tænker, så omkring klokken elleve.
Dampskibet går ved midnat.

Madam Helseth

(lidt nølende.)

Faksimile

legg: 41, blad: [1]r

41.

Men pastoren da? Hvis han nu ikke
kommer hjem til den tid?

Rebekka

Jeg rejser alligevel. Skulde jeg ikke få
se ham, så kan De sige, at jeg skriver ham
til. Et langt brev. Sig det.

Madam Helseth

Ja, det kan jo være bra’ nok – dette med at
skrive. Men, stakkers frøken, – jeg synes
nu, De skulde prøve på at snakke med
ham en gang til.

Rebekka

Kanske det. Eller kanske ikke alligevel.

Madam Helseth

Nej, – at jeg skulde opleve dette her, – det
havde jeg da aldrig tænkt!

Rebekka

Hvad havde De da tænkt, madam Hel-
seth?

Madam Helseth

Å , jeg havde rigtignok tænkt at pastor
Rosmer var reellere mand end som
så.

Rebekka

Reellere?

Madam Helseth

Ja min sandten siger jeg så.

Faksimile

legg: 41, blad: [1]v

Rebekka

Men, kære, hvad mener De da med det?

Madam Helseth

Jeg mener, som sandt og ret er, frøken. Han
skulde ikke fri sig ifra det på den må-
måden, ikke.

Rebekka

(ser på hende.)

Hør nu her, madam Helseth. Sig mig
ærligt og oprigtigt, – hvorfor tror De, jeg rej-
ser bort?

Madam Helseth

Herre gud , det er vel nødvendigt, frøken.
Å ja, ja, ja! Men jeg synes rigtignok ikke,
det er pent gjort af pastoren. Mortens-
gård var da undskyldt, han. For hun hav-
de jo sin mand i live. Så de to kunde ik-
ke gifte sig sammen, om de aldrig så ger-
ne vilde. Men sé , pastoren, han – hm!

Rebekka

(med et svagt smil.)

Skulde De kunnet tænkt Dem sligt noget
om mig og pastor Rosmer?

Madam Helseth

Aldrig i verden. Ja, jeg mener, – ikke før
idag.

Rebekka

Faksimile

legg: 41, blad: [2]r

Men idag altså –?

Madam Helseth

Nå, – efter alt det stygge, som folk siger
der skal stå om pastoren i bladene, så –

Rebekka

Aha!

Madam Helseth

For det er min mening, at den mand,
som kan gå over til Mortensgårds reglion,
ham kan en, min sandten, tro til hvad det
så skal være.

Rebekka

Å ja, det er vel så, det. Men jeg da? Hvad
siger De om mig?

Madam Helseth

Bevar’s vel, frøken, – Dem synes jeg ikke
det er så stort at sige på. Det er vel ikke
så godt for et ensligt fruentimmer at stå
imod, kan jeg tro. – Vi er jo alle sammen
mennesker, frøken West.

Rebekka

Det er et sandt ord, madam Helseth. Vi er
alle sammen mennesker. – Hvad lytter
De efter?

Madam Helseth

(sagte.)

Å Jøsses, – der tror jeg han kommer lige

Faksimile

legg: 41, blad: [2]v

akkurat.

Rebekka

(farer sammen.)

Altså alligevel –! (bestemt.) Nå ja. Lad
så være.

(Johannes Rosmer kommer ind fra
forstuen.)

Rosmer

(ser rejsetøjet, vender sig til Rebekka
og spørger:)

Hvad betyder dette her?

Rebekka

Jeg rejser.

Rosmer

Straks?

Rebekka

Ja. (til madam Helseth.) Altså klok-
ken elleve.

Madam Helseth

Godt og vel, frøken.

( Hun går ud til højre.)

Rosmer

(efter et kort ophold.)

Hvor rejser du hen, Rebekka?

Rebekka

Nordover med dampskibet.

Rosmer

Faksimile

legg: 42, blad: [1]r

42.

Nordover? Hvad vil du der nord?

Rebekka

Det var jo der, jeg kom fra.

Rosmer

Men der oppe har du jo ikke noget at gø-
re nu.

Rebekka

Det har jeg ikke her nede heller.

Rosmer

Hvad tænker du da at ta’ dig til?

Rebekka

Jeg ved ikke. Jeg vil bare sé at få ende på
det.

Rosmer

Få ende på det?

Rebekka

Rosmesholm har knækket mig.

Rosmer

(blir opmærksom.)

Siger du det?

Rebekka

Knækket mig sønder og sammen. – Jeg hav-
de så frisk og så modig en vilje, da jeg kom
hid. Nu er jeg bøjet ind under en frem-
med lov. – Herefterdags tror jeg ikke, jeg
tør vove mig til nogen verdens ting.

Rosmer

Faksimile

legg: 42, blad: [1]v

Hvorfor ikke? Hvad er det for en lov,
som du siger at du er –?

Rebekka

Kære, lad os ikke tale om det nu. – Hvad
blev det så til med dig og rektoren?

Rosmer

Vi har sluttet fred.

Rebekka

Ja så. Det blev altså til det.

Rosmer

Han samled hele vor gamle vennekreds
sammen hos sig. De har gjort mig det ind-
lysende, at arbej{R}det for at adle sindene, – det
ligger slet ikke for mig. – Og det er des-
uden noget så håbløst i sig selv, du. –
Jeg lar det ligge.

Rebekka

Ja, ja, – det er vel kanske bedst så.

Rosmer

Siger du det nu? Er du nu af den me-
ning?

Rebekka

Jeg er kommen til den mening. I de
sidste par dagene.

Rosmer

Du lyver, Rebekka.

Rebekka

Faksimile

legg: 42, blad: [2]r

Lyver –!

Rosmer

Ja, du lyver. Aldrig har du trod på mig.
Ald Du har aldrig trod på mig. Aldrig
har du trod, at jeg var mand for at kæm-
pe den sag frem til nogen sejr.

Rebekka

Jeg har trod at vi to sammen skulde kom-
me til at magte det.

Rosmer

Det er ikke sandt. Du har trod, at du selv
skulde kunne udrette noget stort i livet.
At du kunde bruge mig til det, som du vil-
de ha’ frem. At jeg kunde være dig tjenlig
for dine formål. Det har du trod.

Rebekka

Hør nu, Rosmer –

Rosmer

(sætter sig tungt ned i sofaen.)

Å lad være! Jeg ser nu til bunds i det he-
le. Jeg har været som en handske i dine
hænder.

Rebekka

Hør nu, Rosmer. Lad os tales ved om
dette her. Det blir sidste gang. (sætter sig
i en stol ved sofaen.) Jeg havde tænkt at
jeg vilde skrive dig til om det altsammen, –

Faksimile

legg: 42, blad: [2]v

når jeg var kommen der nord igen. Men
det blir vel bedst at du straks får høre
det.

Rosmer

Har du endnu mere at tilstå?

Rebekka

Jeg har det store igen.

Rosmer

Hvilket store?

Rebekka

Det, som du aldrig har anet. Det, som
gir både lys og skygge til alt det øvrige.

Rosmer

(ryster på hodet.)

Jeg forstår ikke noget af dette.

Rebekka

Det er ganske sandt at jeg engang la’ mi-
ne garn ud for at vinde indpas her på Ros-
mersholm. For jeg mente som så, at jeg
nok skulde komme til at gøre min lyk-
ke her. Enten på den ene måden eller
på den anden, – skønner du.

Rosmer

Du fik da også drevet igennem – det, som
du vilde.

Rebekka

Jeg tror, jeg kunde drevet igennem, hvad

Faksimile

legg: 43, blad: [1]r

43.

det så skulde være – dengang. For da hav-
de jeg endnu min modige, fribårne vilje.
Jeg kendte ikke hensyn at ta’. Ikke for-
hold at vige af vejen for. – Men så kom be-
gyndelsen til det, som har knækket viljen
i mig – og skræmt mig så ynkelig for hele
livet.

Rosmer

Hvad kom? Tal, så jeg kan forstå dig.

Rebekka

Da kom det over mig, – dette vilde, ube-
tvin{d}gelige begær –. Å, Rosmer –!

Rosmer

Begær? Du –! Efter hvad?

Rebekka

Efter dig.

Rosmer

(vil springe op.)

Hvad er dette!

Rebekka

{.},
(standser ham.)

Bliv siddende, kære. Nu skal du få høre
videre.

Rosmer

Og du vil sige – at du har elsket mig – på
slig vis!

Rebekka

Faksimile

legg: 43, blad: [1]v

Jeg syntes, det måtte kaldes at elske –
dengang. At dette var kærlighed, syn-
tes jeg. Men det var det ikke . Det var,
som jeg siger dig. Det var et vildt, ube-
tvingeligt begær.

Rosmer

(med møje.)

Rebekka, – er det virkelig dig selv, – dig
– dig, som du sidder her og fortæller alt
dette om!

Rebekka

Ja, hvad synes du, Rosmer!

Rosmer

Ud af dette, – under magten af dette var
det altså at du – at du handled, som du
kalder det.

Rebekka

Det var over mig som et vejr ved havet.
Det var som et af de vejr, vi kan ha’ ved
vintertid der nordpå. Det tar en, – og
bær’ en med sig, du, – så langt det skal væ-
re. Ikke tanke om at stå imod.

Rosmer

Så fejed det den ulykkelige Beate ud
i møllefossen.

Rebekka

Ja, for der stod som en kamp på bådkølen

Faksimile

legg: 43, blad: [2]r

mellem Beate og mig i den tid.

Rosmer

Du var viselig visselig den stærkeste
på Rosmersholm. Stærkere, end både
Beate og jeg tilsammen.

Rebekka

Jeg kendte dig så vidt, at jeg vidste, –
til dig var ingen vej fremkommelig før
du var gjort fri både i forholde – og i
sind.

Rosmer

Men jeg begriber dig ikke, Rebekka. Du, –
du selv, – hele din adfærd er mig en uløse-
lig gåde. Du s Nu er jeg jo fri, – både i
sind og i forhold. Du står nu helt frem-
me ved det mål, du fra først af havde
sat dig. Og så alligevel –!

Rebekka

Aldrig har jeg ståt længere fra målet
end nu.

Rosmer

– og så alligevel, siger jeg, – da jeg igår spur-
te dig, – bad dig: bliv min hustru, – da skreg
du ud som i skræk, at det aldrig kunde ske.

Rebekka

Da skreg jeg ud i fortvilelse, du.

Rosmer

Faksimile

legg: 43, blad: [2]v

Hvorfor?

Rebekka

Fordi Rosmersholm har magtstjålet
mig. Her har jeg fåt min egen modige
vilje stækket. Og forkluddret! Den tid
er forbi for mig, da jeg turde vove, hvad
det så skulde være. Jeg har mistet evnen
til at handle, Rosmer.

Rosmer

Sig mig, hvorledes dette er kommet.

Rebekka

Det er kommet gennem samlivet med
dig.

Rosmer

Men hvorledes? Hvorledes?

Rebekka

Da jeg var ble’t alene med dig her, – og
da du var ble’t dig selv –

Rosmer

Ja, ja?

Rebekka

– for du var aldrig helt ud dig selv, så
længe Beate leved –

Rosmer

Desværre, det har du nok ret i.

Rebekka

Men da jeg så fik leve sammen med dig

Faksimile

legg: 44, blad: [1]r

44.

her, – i stilhed, – i ensomhed, – da du gav
mig alle dine tanker uforbeholdent, –
hver en stemning, så blødt og så fint, som
du følte den, – da gik det store omslag for
sig. Lidt efter lidt, – skønner du. Næsten
umærkelig, – men så overvældende til slut.
Lige til bunden af mit sind.

Rosmer

Å, hvad er dog dette her, Rebekka!

Rebekka

Alt det andet, – dette stygge, sansedrukne
begær, det kom så langt, så langt bort fra
mig. Alle disse opjagede magter slog sig
stilfærdigt ned i taushed. Der faldt en
sindshvile over mig, – en stilhed, som på
et fugleberg under midnatssolen oppe
hos os.

Rosmer

Sig mere om dette. Alt, hvad du ved at
sige.

Rebekka

Der er ikke stort andet, du. Der er bare
det, at så kom der kærlighed op i mig. Den
store, forsagende kærlighed, som nøjer sig
med samlivet, slig, som det har været imel-
lem os to.

Rosmer

Faksimile

legg: 44, blad: [1]v

Å, ifald jeg blot havde anet et fnug af
alt dette!

Rebekka

Bedst så, som det er. Igår, – da du spur-
te mig, om jeg vilde være din hustru, –
da jubled jeg ud –

Rosmer

Ja, gjorde du ikke det, Rebekka! Jeg syn-
tes, jeg forstod det så.

Rebekka

Et øjeblik, ja. I selvforglemmelse. For
det var min fordums frejdige vilje, som
holdt på at gøre sig fri igen. Men nu
har den ikke mere nogen magt˹,˺ {.}– i læng-
den, ikke.

Rosmer

Hvorledes forklarer du, hvad der er
sked med dig?

Rebekka

Det er rosmer-slægtens livssyn, – eller
dit livssyn i alle fald, – som har smittet
min vilje.

Rosmer

Smittet?

Rebekka

Og gjort den syg. Trælbundet den under
love, som før ikke galdt for mig. Du, – sam-

Faksimile

legg: 44, blad: [2]r

livet med dig, – har a{l}dl adlet mit sind –

Rosmer

Å, turde jeg så sandt tro det!

Rebekka

Du kan trygt tro det. Det rosmerske
livssyn adler. Men – (ryster på hodet.)
– men, – men –

Rosmer

Men? Nu?

Rebekka

– men det dræber lykken, du.

Rosmer

Siger du det, Rebekka?

Rebekka

For mig i det mindste.

Rosmer

Ja, men ved du det så visst. Om jeg nu
spurte dig igen –? Bad dig så bønligt –

Rebekka

Å, kære, – kom aldrig mere ind på dette
her! Det er umulige ting –! Ja, for du skal
vide det, Rosmer, at jeg har en – fortid bag
mig.

Rosmer

Noget mere, end det, du har fortalt?

Rebekka

Ja. Noget andet og noget mere.

Faksimile

legg: 44, blad: [2]v

Rosmer

(med et svagt smil.)

Er det ikke underligt, du, Rebekka? Tænk,
at en anelse om sligt noget har strejfet mig
en gang imellem.

Rebekka

Har det! Og endda så –? Alligevel? –

Rosmer

Jeg trode aldrig på det. Jeg bare legte med
det, – sådan i tankerne, forstår du.

Rebekka

Hvis du kræver det, så vil jeg nu straks
sige dig dette også.

Rosmer

(afværgende.)

Nej, nej! Ikke et ord vil jeg vide. Hvad
det så end er, – så har jeg glemsel for det.

Rebekka

Men jeg ikke.

Rosmer

Å, Rebekka –!

Rebekka

Ja, du, – det er jo det forfærdelige, at nu,
da al livets lykke bydes mig med fulde
hænder, – nu er jeg ble’t slig, at min egen
fortid stænger for mig.

Rosmer

Faksimile

legg: 45, blad: [1]r

45.

Din fortid er død, Rebekka. Den har
ikke længere noget tag i dig, – ikke no-
gen sammenhæng med dig, – slig, som
du nu er.

Rebekka

Å, kære, det er nok bare talemåder, du.
End skyldfriheden da? Hvor tar jeg den
fra.

Rosmer

,
(tungt.)

Ja, ja, – skyldfriheden.

Rebekka

Skyldfriheden, ja. I den er lykken og
glæden. Det var jo den lære, som du vilde
gøre levende i alle disse vordende, glade
adelsmennesker –

Rosmer

Å, mind mig ikke om det. Det var bare
en halvfærdig drøm, Rebekka. En overilet
indskydelse, som jeg ikke selv tror på læn-
ger. – Menneskene lar sig nok ikke adle
udenfra, du.

Rebekka

,
(sagte.)

Ikke gennem den stille kærlighed, tror
du?

Rosmer

Faksimile

legg: 45, blad: [1]v

(tankefuld.)

Ja, – det er jo det, som vilde være det
store. Det herligste næsten i hele livet,
synes jeg. – Ifald så var. (vrider sig i
uro.) Men hvorledes kommer jeg på det ˹rene med˺
˹det˺ spørsmål? Til bunds i det?

Rebekka

Tror du mig ikke, Rosmer?

Rosmer

Å, Rebekka, – hvor kan jeg tro fuldt ud
på dig? På dig, som har gåt her og dæk-
ket og dulgt så usigelig meget! – Nu kom-
mer du frem med dette nye. Ligger der
nogen hensigt under, – så sig mig det rent
ud. Er der kanske et eller andet, som du
ønsker at opnå ved det. Jeg vil jo så ger-
ne gøre for dig, alt, hvad jeg kan.

Rebekka

(vrider hænderne.)

Å, denne dræbende tvil –! Rosmer, – Ros-
mer –!

Rosmer

Ja, er det ikke forfærdeligt, du? Men jeg
kan ikke gøre ved det. Jeg vil aldrig kom-
me til at fri mig fra tvilen. Aldrig vide
visst at jeg har dig i hel og ren kærlig-
hed.

Faksimile

legg: 45, blad: [2]r

Rebekka

Men er der da ikke noget, inderst i dig
selv, som vidner for, at med mig er der
sket en forvandling! Og at forvandlingen
er sket ved dig, – ved dig alene!

Rosmer

Å du, – jeg tror ikke længer på min ev-
ne til at forvandle mennesker. Jeg tror
ikke på mig selv i nogen sag mere. Jeg
tror hverken på mig eller på dig.

Rebekka

(ser mørkt hen på ham.)

Hvorledes vil du da kunne leve livet?

Rosmer

Ja, det forstår jeg ikke selv. Jeg begriber
det ikke. Jeg tror ikke jeg kan leve det. –
Og jeg ved jo heller ikke den ting i ver-
den, som det kunde være værdt at leve
for.

Rebekka

Å livet, – det har fornyelse i sig. Lad os
holde fast ved det, du. – Vi kommer tids-
nok ud af det.

Rosmer

(springer urolig op.)

Så giv mig troen igen! Troen på dig, Re-
bekka! Troen på din kærlighed! Vidnes-

Faksimile

legg: 45, blad: [2]v

byrd! Vidnesbyrd vil jeg ha’!

Rebekka

Vidnesbyrd? Hvor kan jeg gi’ dig vid-
nesbyrd –!

Rosmer

Det må du! (går henover gulvet.) Jeg
bærer ikke dette øde, – denne forfærdelige
tomhed, – dette, – dette –

(Det banker hårdt på forstuedøren.)

Rebekka

(farer op fra stolen.)

Ah, – hørte du det!

(Døren åbnes. Ulrik Brendel kommer
ind. Han er iført mansketskjorte, sort
frakke og gode støvler udenpå benklæder-
ne. For øvrigt er han klædt som forrige
gang. Ser forstyrret ud.)

Rosmer

Å, er det Dem, herr Brendel!

Brendel

Johannes, min gut, – jeg hilser dig – far-
vel!

Rosmer

Hvor vil De hen så sent?

Brendel

Nedad bakke.

Rosmer

Faksimile

legg: 46, blad: [1]r

46.

Hvorledes –?

Brendel

Nu går jeg hjemover, min dyrebare lær-
ling. Jeg har fåt hjemvé efter det store
ingenting.

Rosmer

Der er hændt Dem noget, herr Brendel!
Hvad er det?

Brendel

Så du observerer forvandlingen? Ja, – du
må vel det. Da jeg sidst betrådte denne
sal, – da stod jeg for dig som velstands-
mand og slog mig på brystlommen.

Rosmer

Så? Jeg forstår ikke ganske –

Brendel

Men slig, som du i denne nat ser mig,
er jeg en afsat konge på askedyngen af mit
brændte slot.

Rosmer

Hvis der ˹er˺ noget, som jeg kan hjælpe Dem med –

Brendel

Du k har konserveret dit barnehjerte, Jo-
hannes. Kan du yde mig et lån?

Rosmer

Ja, ja, så gerne det!

Brendel

Faksimile

legg: 46, blad: [1]v

Kan du afsé et ideal eller to?

Rosmer

Hvad for noget, siger De?

Brendel

Et par aflagte idealer. Så gør du en god
gerning. For nu er jeg læns, min kære gut.
Blank og bar.

Rebekka

Kom De ikke til at holde Deres fore-
drag?

Brendel

Nej, forlokkende dame. Hvad synes De
vel! Just som jeg står parat til at tømme
overflødighedshornet, gør jeg den penible
opdagelse at jeg er bankerot.

Rebekka

Men alle Deres uskrevne værker da?

Brendel

I fem og tyve år har jeg siddet, som gni-
eren sidder på sit låsede pengeskrin. Og så
igår, – da jeg åbner og vil hente skatten
frem, – så er der ingen. Tidens tænder
havde maset den til støv. Der var nichts
og ingenting i hele stadsen.

Rosmer

Men ved De nu det så visst?

Brendel

Faksimile

legg: 46, blad: [2]r

Her er ikke rum for tvil, min yndling.
Præsidenten har overtydet mig om det.

Rosmer

Præsidenten?

Brendel

Nå ja, – excellencen da. Ganz nach
Belieben.

Rosmer

Ja, men hvem mener De?

Brendel

Peder Mortensgård naturligvis.

Rosmer

Hvad!

Brendel

(hemmelighedsfuldt.)

Hys, hys, hys! Peder Mortensgård er
fremtidens høvding og herre. Aldrig har
jeg været stedet for en størres åsyn. Peder
Mortensgård har almægtigheds-evnen i
sig. Han kan gøre alt, hvad han vil.

Rosmer

Å tro dog ikke det.

Brendel

Jo, min gut! For Peder Mortensgård vil
aldrig mere, end han kan. Peder Mortens-
gård er kapabel til at leve livet uden ide-
aler. Og det, – ser du, – det er just handlin-

Faksimile

legg: 46, blad: [2]v

gens og sejrens store hemmelighed. Basta!
Det er summen

Rosmer

af al verdens vis-
dom. Basta!

(lavmælt.)

Nu skønner jeg at <...>

Rosmer

(lavmælt.)

Nu skønner jeg – at De går herfra fattige-
re end De kom.

Brendel

Bien! Tag så et Beispiel af din gamle
lærer. Stry˹g˺ ud alt, hvad han gik her og pren-
ted ind i dig. Byg ikke din borg på svig-
tende sand. Og se dig for, – og prøv dig frem,
– før du bygger på denne yndefulde skab-
ning, som her forsøder dit liv.

Rebekka

Er det mig, De mener?

Brendel

Ja, min tiltrækkende havfrue.

Rebekka

Hvorfor skulde ikke jeg være at bygge på?

Brendel

(et skridt nærmere.)

Jeg har ladet mig sige at min fordums
lærling har en livssag at føre til sejr.

Rebekka

Og så –?

Faksimile

legg: 47, blad: [1]r

47.

Brendel

Sejren er ham sikkret. Men, – vel at mær-
ke, – på et ufravigeligt vilkår.

Rebekka

Hvilket?

Brendel

(tar hende lempeligt om håndledet.)

At den kvinde, som elsker ham, glade-
lig går ud i køkkenet og hakker sin fi-
ne rosenhvide lillefinger af, – her, – just
her ved det midterste led. Item at be-
meldte elskende kvinde – ligeledes glade-
lig – snitter af sig det så uforlignelig for-
mede venstre øre. (slipper hende og ven-
der sig til Rosmer.) Farvel, min sejren-
de Johannes.

Rosmer

Vil De gå nu? I mørke natten?

Brendel

Mørke natten er bedst. Fred være med
jer.

( Han går.)

(Der er en stund stille i stuen.)

Rebekka

(ånder tungt.)

Å , hvor her er kvalmt og lummert!

( Hun går hen til vinduet, åbner det og

Faksimile

legg: 47, blad: [1]v

blir stående der.)

Rosmer

(sætter sig i lænestolen henne ved ovnen.)

Der blir nok ikke andet for alligevel, Re-
bekka. Jeg ser det. Du må rejse.

Rebekka

Ja, jeg øjner ikke noget valg.

Rosmer

Lad os nytte den sidste stund. Kom her
hen og sæt dig hos mig.

Rebekka

(går hen og sætter sig i sofaen.)

Hvad vil du mig så, Rosmer?

Rosmer

Først vil jeg nu sige dig det, at du ikke
har nødig at nære bekymring for din
fremtid.

Rebekka

(smiler.)

Hm. Min fremtid.

Rosmer

Jeg har forudsét alle muligheder. For
længe siden. Hvad der så end sker, så
er der sørget for dig.

Rebekka

Det også, du kære.

Rosmer

Faksimile

legg: 47, blad: [2]r

Det burde du da kunnet sagt dig selv.

Rebekka

Der er gåt mere end år og dag siden jeg
tænkte på sligt noget.

Rosmer

Ja, ja, – du mente vel at det aldrig kun-
de bli’ anderledes mellem os, end det var.

Rebekka

Ja, så trode jeg.

Rosmer

Jeg også. Men om nu jeg gik bort –

Rebekka

Å , Rosmer, – du vil leve længer end jeg.

Rosmer

Det usle livet står det da vel i min magt
at råde for selv.

Rebekka

Hvad er dette her! Du tænker da vel al-
drig på at –!

Rosmer

Synes du, det vilde være så underligt? Ef-
ter det ynkelige, jammerfulde nederlag,
som jeg har lidt! Jeg, som vilde føre min
livssag til sejr –. Og så er jeg flygtet fra
det hele, – endnu før slaget rigtig var be-
gyndt!

Rebekka

Faksimile

legg: 47, blad: [2]v

Tag kampen op igen, Rosmer! Prøv bare, –
og du skal se, du sejrer. Du vil adle hun-
dreder, – du vil adle tusender af sind. Prøv
bare!

Rosmer

Å, Rebekka, – jeg, som ikke længer tror
på min egen livssag.

Rebekka

Men din sag har jo alt ståt sin prøve.
Et menneske har du i alle fald adlet. Mig,
så længe jeg lever.

Rosmer

Ja, – hvis jeg turde tro dig i dette.

Rebekka

(knuger sine hænder.)

Å men, Rosmer, – ved du da ikke noget, –
ikke noget, som kunde få dig til at tro
det?

Rosmer

(farer sammen som i angst.)

Kom ikke ind på dette her! Ikke nær-
mere, Rebekka! Ikke et eneste ord mere!

Rebekka

Jo, just dette må vi ind på. Ved du no-
get, som kunde kvæle tvilen? For jeg ved
ikke noget i verden.

Rosmer

Faksimile

legg: 48, blad: [1]r

48.

Bedst for dig, at du ikke ved det. – Bedst
for os begge.

Rebekka

Nej, nej, nej, – dette slår jeg mig ikke til-
tåls med! Ved du noget, som kan frikende
mig i dine øjne, da kræver jeg som min
ret at du nævner det.

Rosmer

(ligesom uvilkårlig dreven imod sin egen
vilje.)

Så lad os sé da. Du siger, at den store
kærlighed er i dig. At gennem mig er dit
sind adlet. Er det så? Har du regnet rig-
tig over, du? Skal vi gøre prøve på regne-
stykket? Hvad?

Rebekka

Det er jeg rede til.

Rosmer

Når det så skal være?

Rebekka

Når som helst. Jo før jo heller.

Rosmer

Så lad mig da få sé , Rebekka, – om du, –
for min skyld, – endnu i denne aften. – (af-
bryder.{i}) Å nej, nej, nej!

R{o}ebekka

Jo, Rosmer! Jo, j{a}o! Sig det, og du skal

Faksimile

legg: 48, blad: [1]v

få sé .

Rosmer

Har du mod til, – er du villig til, –
gladelig, som Ulrik Brendel sa’, – for
min skyld, nu i nat, – gladelig, – at gå
den samme vejen, – som Beate gik?

Rebekka

(hæver sig langsomt op fra sofaen og si-
ger næsten målløs:)

Rosmer –!

Rosmer

Ja, du, – det er dette spørsmål, som jeg al-
drig vil kunne gøre mig fri for, – når du
er rejst. Hver time på dagen vil jeg kom-
me tilbage til dette samme. Å, jeg synes,
jeg ser dig lys levende for mig. Du står
ude på kloppen. Midt ude. Nu luder du
dig ud over rækværket! Svimler i en
dragning ned imod fossestryget! Nej. Så
viger du. Vover ikke, – hvad hun voved.

Rebekka

Men hvis jeg nu havde det mod? Og den
gladelige vilje? Hvad så?

Rosmer

Så måtte jeg vel tro dig. Så måtte jeg
vel få troen igen på min livssag. Troen
på min evne til at adle menneskesind.

Faksimile

legg: 48, blad: [2]r

Troen på menneskesindets evne til at
<...> adles.

Rebekka

(tar langsomt sit sjal, slår det over
hodet og siger behersket:)

Du skal få troen igen.

Rosmer

Har du mod og vilje – til dette, Rebek-
ka?

Rebekka

Det får du dømme om imorgen, – eller
siden, – når de fisker mig op.

Rosmer

(tar sig for panden.)

Der er en lokkende gru i dette –!

Rebekka

For jeg vil ikke gerne bli’ liggende der
nede. Ikke længer end nødvendigt. Der
må sørges for at de finder mig.

Rosmer

(springer op.)

Men alt dette her, – det er jo vanvid. Rejs, –
eller bliv! Jeg vil tro dig på dit blotte ord
denne gang også.

Rebekka

Talemåder, Rosmer. Ingen fejghed og
flugt nu igen, du! Hvor kan du tro mig

Faksimile

legg: 48, blad: [2]v

på mit blotte og bare ord efter denne dag?

Rosmer

Men jeg vil ikke sé dit nederlag, Rebek-
ka!

Rebekka

Det blir ikke noget nederlag.

Rosmer

Det blir. Aldrig har du sind til at gå Be-
ates vej.

Rebekka

Tror du ikke det?

Rosmer

Aldrig. Du er ikke som Beate. Du er ikke
under et forkvaklet livssyns magt.

Rebekka

Men jeg er under det rosmersholmske livs-
syn – nu. Hvad jeg har forbrudt, – det bør det
sig, at jeg soner. <...>

Rosmer

(ser stivt på hende.)

Er det der, du står?

Rebekka

Ja.

Rosmer

(besluttet.)

Nu vel. Så er jeg under vort frigjorte livs-
syn, Rebekka. Der er ingen dommer over

Faksimile

legg: 49, blad: [1]r

49.

os. Og derfor så får vi sé at holde justits
selv.

Rebekka

(mistyder ham.)

Det også. Det også. Min bortgang vil frel-
se det bedste i dig.

Rosmer

Å, i mig er der ingen ting at frelse mere.

Rebekka

Det er der. Men jeg, – jeg vilde herefterdags
bare være som et havtrold, der hang og hæm-
med det skib, som du skal sejle frem på.
Jeg må overbord. Eller skulde jeg kanske
gå her oppe i verden og slæbe på et fork{vak}røb-
let liv? Ruge og gruble over lykken, som min
fortid har forspildt for mig? Jeg må ud af
spillet, Rosmer.

Rosmer

Hvis du går, – så går jeg med dig.

Rebekka

(smiler næsten umærkeligt, ser på ham
og siger sagtere:)

Ja, kom med, du, – og vær vidne –

Rosmer

Jeg går med dig, siger jeg.

Rebekka

Til kloppen, ja. Den drister du dig jo aldrig

Faksimile

legg: 49, blad: [1]v

ud på.

Rosmer

Har du lagt mærke til det?

Rebekka

(tungt og brudt.)

Ja. – Det var det, som gjorde min kærlig-
hed håbløs.

Rosmer

Rebekka, – nu lægger jeg min hånd på
dit hode. (gør som han siger.) Og tar dig
til ægte som min rette hustru.

Rebekka

(griber begge hans hænder og bøjer hodet
mod hans bryst.)

Tak, Rosmer. (slipper ham.) Og nu går
jeg – gladelig.

Rosmer

Mand og hustru bør følges ad.

Rebekka

Bare til kloppen, Rosmer.

Rosmer

Ud på den også. Så langt, som du går, –
så langt går jeg med dig. For nu tør jeg
det.

Rebekka

Ved du så usvigelig visst – at denne vejen
er den bedste for dig?

Faksimile

legg: 49, blad: [2]r

Rosmer

Jeg ved at den er den eneste.

Rebekka

Om du bedrog dig i det? Om det bare var
et blændværk? En af disse hvide hestene
på Rosmersholm.

Rosmer

Kunde vel være. For dem slipper vi ikke
fra, – vi, her på gården.

Rebekka

Så bliv, Rosmer!

Rosmer

Manden skal følge sin hustru, som hus-
truen sin mand.

Rebekka

Ja, sig mig det først. Er det dig, som følger
mig? Eller er det mig, som følger dig?

Rosmer

Det grunder vi aldrig ud tilbunds.

Rebekka

Jeg vilde dog gerne vide det.

Rosmer

Vi to følger hinanden, Rebekka. Jeg dig
og du mig.

Rebekka

Det tror jeg næsten også.

Rosmer

Faksimile

legg: 49, blad: [2]v

For nu er vi to et .

Rebekka

Ja. Nu er vi et . Kom! Så går vi gladelig.

(De går ˹hånd i hånd˺ ud gennem forstuen og sés at dreje
om til venstre. Døren blir stående åben efter
dem.)

(Stuen står en liden stund tom. Så lukker
madam Helseth på døren til højre.)

Madam Helseth

Frøken, – nu er vognen – (ser sig om.) Ikke
inde? Ude sammen på denne tid? Nå da, – det
må jeg sige –! Hm! (går ud i forstuen, ser sig
om og kommer ind igen.) Ikke på bænken. Å
nej, nej. (går til vinduet og ser ud.) Jøsses da!
Det hvide der –! – Ja, så min sæl står de beg-
ge to på kloppen! Gud forlade de syndige
mennesker! Slår de ikke armene om hinan-
den! (skriger højt.) Åh, – udover – begge to! Ud
i fossen. Hjælp! Hjælp! (skælver i knæerne,
holder sig rystende i stolryggen og kan knapt
få ordene frem.) Nej. Ikke hjælp her. –
Salig fruen tog dem.

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: